Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
01/05-13   -   Pressemeddelelse

SmartGuy endnu engang indstillet til e-handelspris

Den danske modetøjsvirksomhed SmartGuy er nomineret til årets e-handelspris i Crossborder-kategorien. SmartGuy er nomineret fordi virksomheden gennem hele 2012 har haft fokus på gode købmandsskab i bestræbelserne på at ekspanderer på det europæiske marked.

E-handelsprisen uddeles hvert år af Foreningen for Dansk Internethandel (FDIH) til de bedste e-handlere i Danmark. Sidste år løb SmartGuy med hovedprisen, og i år er den sjællandske tøjvirksomhed altså nomineret i Crossborder-kategorien.

Prisen i denne kategori uddeles til en dansk virksomhed, som på fremragende vis benytter onlinekanalen til international ekspansion og salg i udlandet.

Sidste års pris brugt som løftestang
Kåringen som Danmarks bedste e-handelsvirksomhed (2012) blev fulgt op med en sølvmedalje i kategorien 'Best Webshop of Europe' ved uddelingen af den europæiske e-handelspris, Global E-commerce Summit, hvor der var deltagelse af internationale koncerner som Amazon og Asos.

Kåringerne var med til at skabe øget opmærksomhed om dansk e-handel og betød en yderligere styrkelse af SmartGuys position på det internationale marked for e-handel.

Dengang sagde direktør i SmartGuy, Nicolai Kærgaard:

- Prisen er et kæmpe skulderklap og skal bruges til at gøre os endnu større. Vi har i årevis kæmpet for at få vores koncept ud over grænserne, og prisen her vil hjælpe os med at kunne nå vores mål.

SmartGuy havde for længst spottet tidens trend og satsede målrettet på cross-border eller e-handel på tværs af landegrænser. De to priser blev efterfølgende brugt som løftestang for et øget onlineslag, og grænsen blev så at sige flyttet med ambitioner om at indtage det europæiske marked.

Succes på det europæiske marked
SmartGuy A/S oplevede i 2012 en så markant vækst, at det resulterede i åbningen af et nyt marked stort set hver måned. Halvårsregnskabet for regnskabsåret 2012/13 har vist en vækst i omsætningen på de nordiske markeder (Sverige, Norge, Finland) på 126,9 pct og SmartGuy har vist, at konceptet også virker, når det foldes ud i andre lande.

Et af de steder, hvor SmartGuy har haft succes er på det russiske marked, som de seneste år er modnet hastigt, hvad angår onlinehandel. Den situation har SmartGuy, med russisk talende kundeservice, en lokal russisk logistiklevering, en lokal russisk returhåndtering, et lokalt russisk telefonnummer, oversættelse af 50.000 produktbeskrivelser samt introduktionen af et russiske website på stylepit.ru., forstået at udnytte.

Målsætningen har været, at blive Ruslands foretrukne e-handelsplatform indenfor modetøj, og i bestræbelserne på at indfri forventningerne har man formået at videreføre alle de 'best practices', som er udviklet i Danmark

Med nomineringen til årets Crossborder-pris ses nu det synlige bevis på, at SmartGuy har haft succes med sit foretagende.

-Vi er stolte over at være nomineret i Crossborder kategorien i år, da det netop er udlandet og vores ekspansion i bl.a. EU, som vi har haft fokus på de sidste par år, lyder det fra Nynne Jespergaard Weile, Marketing Manager i SmartGuy Group.

Vinderne i de forskellige kategorier bliver offentliggjort til et arrangement i Falconer Salen i København den 23. maj 2013. De andre nominerede i 'Crossborder'-kategorien er Skatepro og WhiteAway.

###

Kort om SmartGuy Group A/S
En af Europa's hurtigst voksende fashionssites. SmartGuy Group A/S står bag bl.a. bag internetbutikken Stylepit.com som er lanceret i knap 20 lande med motto'et " Best Fashion Forever - Stylepit ".

Over 10 års erfaring
SmartGuy A/S blev lanceret i år 2000 af Christian Kusk og Nicolai Kærgaard. Det var under trange forhold, at butikken startede sit virke. I kælderen under butikken "Poul Kusk" blev de første pakker sendt ud til kunderne. Indtjeningen var minimal, men de to unge entreprenører kunne holde skindet på næsen ved at have lave lønudgifter, ingen husleje samt minimale omkostninger til varelager. Man brugte simpelthen butikkens varelager, således at varen først blev indkøbt i samme øjeblik, som den var blevet solgt på SmartGuy.dk. Hver en krone som man tjente de første par år, blev brugt på markedsføring og indkøb. Lageret voksede stille og roligt, og det blev mere og mere tydeligt, at man var ved at sprænge rammerne med det voksende varelager. Selskabet er i dag børsnoteret som en del af SmartGuy Group A/S på NASDAQ OMX fondsbørsen i København og har over 250 medarbejdere i Europa.

Prisvindene E-mærket Gazelle
SmartGuy A/S har gennem tiderne modtaget en række forskellige priser - bl.a. er de blevet udnævnt som Årets bedste webshop 2012, ligesom man vandt sølv ved den europæiske e-handelspris "Global E-commerce Summit 2012". I 2012 vandt SmartGuy desuden også B2C-prisen (business to consumer) og SmartGuy A/S er udnævnt som Børsen Vækst Gazelle i 2007, 2008, 2009, 2010 og 2011, 2012. Endelig har man modtaget prisen "Ivækst", Årets vækstiværksætter, Entrepreneur of the Year Sjælland og har e-mærket fra E-handelsfonden.


Relevant information

http://www.smartguy.dk


Pressekontakt


Firma

Stylepit A/S
Laplandsgade 4A
2300 København S, Danmark

  +45 22 30 86 06

http://www.stylepit.com

Modtag nyheder fra Stylepit A/S på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater