Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
21/08-13   -   Pressemeddelelse

Vinderne fundet i Nordens største modelkonkurrence

Det nye danske tøjmærke StylePit har nu fundet de to ansigter, som skal repræsentere brandets næste lookbook.

Siden juni har deltagere med modeldrømme fra hele Norden samt Ukraine kunnet dele deres model-profil på Facebook og modtage stemmer. Hver uge blev de 3 billeder med flest stemmer vurderet af en jury, som udvalgte ugens bedste billede. Vinderen blev præmieret med fede og lækre præmier.

- De mange modeller blev i sidste ende vurderet af en professionel jury bestående af blandt andre Miss J Alexander fra America's Next Top Model. Den amerikanske megastjerne har tidligere bl.a. arbejdet sammen med supermodellen Naomi Campbell og castet modeller for kendte designere som Valentino, John Galliano, Chanel og Alexander McQueen, fortæller Nicho Oppermann, der er Creative Director hos Stylepit.

To glade vindere
1156 modeller fra Danmark, Sverige, Norge og Ukraine deltog i konkurrencen, og efter flere måneders spænding og intensitet er vinderne nu fundet.

De to vindere blev den model 18-årige Faune Martin fra Danmark og den 20-årige David Lundin fra Sverige.

De heldige vindere skal til New York og deltage i et fotoshoot til den kommende StylePit kollektion.

- At vinde denne her konkurrence betyder meget for mig, og det bliver spændende at tage hul på et nyt kapitel i mit liv. Jeg er faktisk lige nu så begejstret for at vinde, at jeg slet ikke kan holde op med at smile. Denne konkurrence tror jeg kommer til at få stor betydning for min modelkarriere. Jeg ser det som en stor mulighed, som jeg vil gøre alt for at lykkes med, så jeg kan få en succesfuld modelkarriere. Sådan lød det fra den ene vinder, svenskeren David Lundin, da han blev præsenteret for nyheden om at han skal være et af StylePits nye ansigter udadtil.

Også StylePit-konkurrencens danske vinder var begejstret for meddelelsen om, at hun nu skal repræsentere Stylepit.

- Det betyder enormt meget, det er skridt videre ud mod det ukendte og spændende og forhåbentlig vil hele oplevelsen bedre mig både som model og individ. Det betyder en bekræftelse og anerkendelse af det arbejde jeg har lavet hidtil, det er en kæmpe personlig sejr i sig selv, og dét styrker mit drive til at blive endnu bedre. Det at vinde hele konkurrencen betyder at jeg får lov at opleve en hel masse og møde nogle fantastiske mennesker, hvilket jeg ser utroligt meget frem til, lød den glade udmelding fra Faune Martin og fortsætter:

- Jeg tror at det kommer til at have stor betydning rent eksponeringsmæssigt, dét er den svære del når man arbejder freelance til hverdag. Det vil hjælpe således at man får mulighed for at række ud til en del mennesker som førhen måske slet ikke anede man eksisterede. Derudover er det i sig selv super cool at have med i bagagen rent erfaringsmæssigt og det vil også bidrage til referencelisten.
Faune Martin har flere års erfaring som model og er allerede et kendt ansigt i den danske og internationale modebranche. Blandt andet har hun været i finalen i Schwarzkop 2012 Hair Idol Denmark.

StylePit - urban look
StylePit er et dansk brand med international gennemslagskraft. I stil og udtryk sigter brandet mod et ungt stilsikkert publikum, der orienterer sig i retning af et afslappet men samtidig trendy urban streetwear-look.

Tøjet har sin helt egen identitet, og 'easy to wear'-tankegangen gennemsyrer kollektionerne.

Kendetegnene for StylePit er en casual livsstil, high quality og attitude. Kollektionerne omfatter både en herre- samt kvinde kollektion, og de enkelte styles er lette at mikse med forskellige stilarter og styles fra andre mærker.

Succes i Europa
StylePit er ungt - det er trendy - det er, hvad man kalder det nye sort. Og frem for alt, så er det et internationalt brand, som allerede er blevet en salgssucces på det europæiske marked.

-Med vores eget brand ønsker vi at differentiere os fra vores konkurrenter. Det gør vi ved at have et mærke - StylePit - som kun kan købes hos SmartGuy.dk og på Stylepit.dk, fortæller Christian Bjerre Kusk, Indkøbsdirektør hos StylePit.

-Vi er allerede på markedet og følger selvfølgelig tendenserne. Det gør os i stand til at se, hvor der mangler noget - hvor der er huller i efterspørgslen - og her synes vi, at vi har ramt plet med StylePit. Med vores egen produktion er vi i stand til hurtigt at trykke på knappen og få produceret de produkter, som vores kunder efterspørger, lyder det fra Christian Bjerre Kusk.

###

På vedhæftet vinderfoto finder du fra venstre: 18-årige Faune Martin fra Danmark; Miss J Alexander i midten og 20-årige David Lundin fra Sverige.

Relevant information

http://www.stylepit.dk


Billeder


Pressekontakt


Firma

Stylepit A/S
Laplandsgade 4A
2300 København S, Danmark

  +45 22 30 86 06

http://www.stylepit.com

Modtag nyheder fra Stylepit A/S på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater