Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
26/09-13   -   Pressemeddelelse

Tidligere JUST EAT CEO stiller op til SmartGuy bestyrelsen

SmartGuy koncernen har det seneste år intensiveret sin vækst udenfor Danmark med en struktureret fokusering af landestrategier.

Koncernens ledelse har i den forbindelse samarbejdet med Klaus Nyengaard, tidligere adm. direktør i e-commerce succesvirksomheden Just Eat.

Samarbejdet udvides nu fremover, idet Klaus Nyengaard opstiller som formandskandidat ved SmartGuy Group A/S' generalforsamlingen den 30. oktober 2013, med opbakning til kandidaturet fra flere større aktionærer i selskabet.

Klaus Nyengaard er oprindeligt uddannet cand.oecon fra Aarhus Universitet og har bl.a. en baggrund hos konsulentvirksomheden McKinsey efterfulgt af en række ledende poster og stiftelser af en række internetbaserede virksomheder i ind- og udland.

Som digital-iværksætter har Klaus blandt andet stået bag udviklingen af Just Eat, fra en mindre dansk virksomhed til en verdensledende internetvirksomhed med årlige vækstrater over 80 procent og med over 1.000 medarbejdere på fire kontinenter.
Klaus Nyengaard udtaler, "SmartGuy har et kæmpe potentiale og fashion online vil både i Norden og internationalt rykke sig markant over de næste år. Jeg glæder mig til at hjælpe med at flytte forretningen op i en anden liga".

Adm. direktør i SmartGuy Group A/S Nicolai Kærgaard udtaler, "Det glæder mig, at få Klaus tilkoblet i en mere aktiv rolle, idet vi har utrolig mange store beslutninger at tage over de næste år, og her kan Klaus bidrage med sin erfaring. Jeg er stolt over at kunne tiltrække en sådan kapacitet og tager det som et tegn på, at vi har fat i den lange ende".

Klaus Nyengaard vil fremover arbejde tæt sammen med den øvrige bestyrelse, der blandt andet tæller bestyrelsesmedlem Christian Stadil, der via Thornico er ejer af Hummel, Sanovo, Lactosan, Thorco m.fl.

Yderligere information:
Direktør Nicolai Kærgaard, tlf. 26 22 99 11
Direktør Christian Bjerre Kusk, tlf. 28 56 37 52
SmartGuy A/S, tlf. 59 20 70 75, kundeservice@smartguy.dk

###

Historien om SmartGuy A/S
SmartGuy A/S er en europæisk udbyder af modetøj på internettet med en førende position i Norden opnået gennem kontinuerligt fokus på profitabel vækst. SmartGuy A/S er blevet kåret som vækstgazelle seks år i træk af Dagbladet Børsen, og er blandt andet blevet hædret med E-Handelsprisen flere gange for sit stærke købmandskab og unikke position i markedet. I 2012 fik SmartGuy en 2. plads ved den europæiske E-handelspris. SmartGuys varesortiment omfatter tøj, sko, sportstøj og -udstyr og diverse accessories, der relaterer sig til mode. SmartGuy henvender sig til et bredt udsnit af forbrugere i hele Europa.

SmartGuy forhandler omkring 1000 mærker, har mere end 2,5 mio. registrerede brugere og over 70.000 varenumre i deres shops. SmartGuy sælger sine varer til kunder over det meste af Europa, men hovedparten af SmartGuys omsætning stammer fra salg til kunder i Danmark. Udover i Danmark, har SmartGuy etableret lokale kontorer, egentlige datterselskaber i, eller hjemmesider rettet mod Sverige, Norge, Tyskland, England, Rusland, Holland, Polen, Østrig og Finland. Ledelsen har iværksat en vækststrategi, som forventes, at øge investeringsbehovet i yderligere personale, markedsføring, varelager og andre driftsaktiver. Ledelsen har store forventninger til de stordriftsfordele, der kan forventes opnået ved at være til stede på en række internationale markeder. Dette gælder både inden for indkøb, hvor større indkøb sædvanligvis fører til bedre indkøbspriser - men også inden for markedsføring og distribution, hvor SmartGuys eksisterende koncepter og samarbejdsrelationer kan skaleres på tværs af grænser.

Relevant information

http://www.smartguy.dk


Pressekontakt


Firma

Stylepit A/S
Laplandsgade 4A
2300 København S, Danmark

  +45 22 30 86 06

http://www.stylepit.com

Modtag nyheder fra Stylepit A/S på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater