27/04-15
-
Pressemeddelelse
STYLEPIT lancerer ny platform med nyudviklet funktionalitet og nyt design
STYLEPIT, en af Danmarks største online modebutikker, lancerede i sidste uge en innovativ online shoppingoplevelse, som rykker STYLEPIT helt frem i feltet på onlinemarkedet.
Efter omfattende split-testings og tilbundsgående brugerundersøgelser, blev lanceringen af den unikke funktionalitet en realitet onsdag kl 12 i sidste uge:
'Tøjsalg på nettet er et ekstremt krævende marked med tiltagende konkurrence, og denne platformsforbedring er blot én blandt mange nye tiltag vi planlægger, med fokus på kundens købsoplevelse', siger Marc Jeilman, CFO/CEO hos Stylepit A/S.
Den helt nye brugerflade med nyudviklet struktur og look, kombinerer STYLEPITs ønske om et farverigt univers med informativt produkt-flow og stærk merchandising, som skal medvirke til at hæve selskabets konverteringsrate til et nyt niveau.
Sitet, naturligvis optimeret til mobilbrug, viser STYLEPITs overlegne funktionalitet og kreative kompetencer, som tilsammen har skabt et overskueligt, samlet indkøbsunivers for hele familien på nettet.