13/11-15
-
Pressemeddelelse
STYLEPIT støtter Røde Kors med julefest
STYLEPIT støtter Ungdommens Røde Kors'store arbejde med at skabe bedre rammer for de 900 børn, der bor med deres mødre påde 17 kvindekrisecentre i Danmark.
'På 17 kvindekrisecentre i Danmark sidder godt 900 børn med udsigt til en jul der ligger langt fra den vi andre ser frem til. De er sammen med mødre som er i krise efter flugt fra parforhold præget af vold, misbrug, æresrelatede eller andre alvorlige konflikter i familien. Derfor har STYLEPIT år har valgt at støtte med 2 julefestsponsorater, så børnene kan få en glædelig julefest med julemand, gaver og godter', fortæller Inbound Marketing Manager hos STYLEPIT, Mila Blarke.
Hos Ungdommens Røde Kors har man valgt at kalde børnene spilopper - og at navngive deres aktiviteter 'Spilopperne'. Målet er at give børnene mulighed for at være så meget børn som det overhovedet er muligt i den situation de befinder sig i - fremmede omgivelser, pressede voksne og børn i samme udsatte situation som dem selv.
For i de situationer hvor forældre slås, er det barnet som er taberen.
Og her er julen ekstra svær for dem. De plejer måske at holde jul med familien, de plejer at glæde sig sammen med klassekammeraterne og de plejer måske at købe juletræ og pynte det sammen. Det kan de ikke i år.
'Derfor vil vi hos STYLEPIT gerne sammen med Ungdommens Røde Kors gøre noget særligt for at forsøde juletiden for spilopperneved at sponsorere deres julefester og være med til at samle gaver til dem sammen med vores fantastiske leverandører. Vi har oplevet en helt utrolig velvilje til at sende skønne, brugbare, sjove gaver til både drenge og piger. Det er vi SÅ taknemmelige for!', slutter Mila Blarke
Du kan også være med til at skabe skønne øjeblikke for børnene i en svær tid. Bliv julesponsor hos Ungdommens Røde Kors: http://www.urk.dk/hvem-er-vi/nyheder/spilopdag/ - alle bidrag er gode bidrag :-)
Relevant information
Ungdommes Røde Kors
http://www.urk.dk/hvem-er-vi/nyheder/spilopdag/