Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
17/08-09   -   Pressemeddelelse

Smartkidz.dk vinder klar sejr over Smartkids (SmartGuy A/S)

Smartkidz.dk har ved Retten i Århus klart vundet en sag anlagt af SmartGuy A/S - en af Danmarks største onlineforhandlere af tøj og vinder af e-handelsprisen i 2008.

Smartkidz.dk har herefter fortsat ret til at anvende navnet Smartkidz.dk og SmartGuy A/S skal ophøre brugen af det forvekslelige navn SmartKids, som selskabet i de seneste to år har markedsført kraftigt.

SmartGuy A/S anlagde i 2007 sag ved Klagenævnet for Domænenavn med påstand om, at den lille århusianske onlinetøjbutik Smartkidz.dk skulle overdrage sit domænenavn til SmartGuy A/S, idet Smartguy i sommeren 2007 havde startet onlinebutik under domænenavnet Smartkids.dk.

SmartGuy A/S påstod, at Smartkidz.dk ønskede at snylte på SmartGuy A/S nye butiksnavn til trods for at Smartkidz.dk havde eksisteret siden februar 2007.

Klagenævnet for Domænenavne afviste derfor SmartGuy A/S' krav. Klagenævnets afgørelse kan findes her: http://www.domaeneklager.dk/uploads/1435-smartkidzdk.pdf

Herefter anlagde SmartGuy A/S sag ved Retten i Århus mod enmandsvirksomheden Smartkidz.dk med påstand om, at butikken overdrog sit domænenavn til onlinekolossen.

Smartkidz.dk afviste kravet og tog til genmæle ved i stedet at kræve SmartGuy A/S' domænenavn Smartkids.dk overdraget, og at SmartGuy A/S ophørte enhver kommerciel brug af navnet Smartkids.

Retten i Århus har den 12. august 2009 givet Smartkidz.dk ret i begge påstande. Kopi af dommen kan findes her: http://smartkidz.dk/images/upload/20090813093541530.pdf

Advokat Nis Peter Dall, advokatfirmaet Bender von Haller Dragsted, der er ekspert i IT-ret, og som har ført sagen for Smartkidz.dk, udtaler: "Det er rart at se, at konsistensen mellem Klagenævnet for Domænenavnes afgørelser og domstolssystemet opretholdes. At der samtidigt er tale om en så klar afgørelse, og at min klient får overdraget Smartkids.dk viser, at systemet fungerer."

Smartkidz.dk sælger børnetøj i størrelse op til 10 år af høj kvalitet. Formålet er at give forældre mulighed for at købe alt det tøj, som deres børn skal bruge i dagplejen, vuggestuen og børnehaven.

Relevant information

http://www.smartkidz.dk


Pressekontakt


Firma

Smartkidz
Østerløkken 36
8381 Tilst, Danmark

  22171927
  22171927

http://www.smartkidz.dk

Modtag nyheder fra Smartkidz på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater