Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
05/05-10   -   Pressemeddelelse

Nye initiativer skal styrke småbørns sprog

En sprogpakke skal gavne sprogindsatsen over for børn i dagtilbudsalderen. Socialminister Benedikte Kiær (K) lægger sammen med regeringspartierne og Dansk Folkeparti op til betydelig mere efteruddannelse og forskning i den sproglige indsats overfor børn i dagtilbudsalderen.

Pædagogerne i dagtilbud skal lære langt mere om børns sproglige udvikling. Derfor er efteruddannelse ét af hovedpunkterne i en massiv indsats, som socialminister Benedikte Kiær har aftalt med regeringspartierne og Dansk Folkeparti.

Formålet med den samlede pakke er at forbedre børns sproglige udvikling. I alt koster pakken godt 43 millioner kroner, hvor hovedparten af midlerne skal gå til mere efteruddannelse og en større informationsindsats i kommunerne. Endelig skal der gennemføres et forskningsprojekt vedrørende børns sproglige udvikling.

Socialminister Benedikte Kiær understreger, at den sproglige udvikling er helt afgørende for barnets videre succes i skole og uddannelsessystemet, men også spiller en stor rolle for børns trivsel og udvikling, og hvordan de klarer sig i sociale sammenhænge: "Man er kommet rigtig langt med sprogvurderingerne i daginstitutionerne. Næste skridt er naturligvis at få arbejdet med den opfølgende indsats helt på plads. Og der er stadig brug for forbedringer. Vi kan blandt andet se, at der er brug for mere viden på feltet, og det forsøger vi at gøre noget ved med denne sprogpakke."

Nogle af målene med efteruddannelses - og forskningsindsatsen er:
· Øget viden om faktorer - sproglige som andre - der har betydning for, at et barn har brug for sprogstimulering.

· Større erfaring med sprogstimuleringsindsatser, der kan igangsættes for at understøtte børns sproglige udvikling.

· Bedre samarbejde med forældrene om sprogstimulering.

· Øget forskningsmæssig viden om børns sproglige udvikling og hvilke sprogindsatser, der virker.

Yderligere oplysninger:
Anne Louise Nyegaard Jepsen, fuldmægtig, tlf. 33 92 92 33
Louise Schmidt Pedersen, fuldmægtig, tlf. 33 95 41 20

Relevant information

http://www.sm.dk


Pressekontakt


Firma

Socialministeriet
Holmens Kanal 22
1060 København K, Danmark

  33 92 47 49

http://www.sm.dk

Modtag nyheder fra Socialministeriet på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire