23/07-10
-
Pressemeddelelse
Flere penge til handicappede børns sommerferie
Regeringen og Dansk Folkeparti sætter yderligere to millioner kroner af til handicappede børns sommerferie.
Socialminister Benedikte Kiær og Dansk Folkepartis socialordfører Martin Henriksen giver en ekstra håndsrækning til handicappede børn og deres forældre, så de eksempelvis får mulighed for et sommerferie-ophold. De i alt to millioner ekstra kroner vil tilgå handicappuljen til fordeling til næste års ferie- og koloniophold m.v.
Repræsentanter for de landsdækkende handicaporganisationer oplever et stort pres fra mange handicaporganisationer, der gerne vil søge om hjælp fra puljen. Med de ekstra midler vil der kunne imødekommes et større antal ansøgninger end normalt:
Socialminister Benedikte Kiær siger:
"For mange børn og deres forældre kan et ferieophold være et tiltrængt pusterum i en hverdag, hvor de har særlige udfordringer på grund af handicap."
Martin Henriksen, socialordfører, DF:
"Jeg er rigtig glad for de ekstra midler, og jeg ser frem til, at flere handicappede børn kan få glæde af midlerne."
Relevant information
http://www.sm.dk
Firma
Socialministeriet
Holmens Kanal 22
1060 København K,
Danmark
33 92 47 49
http://www.sm.dk