Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
28/09-10   -   Pressemeddelelse

Mærkning skal modvirke snyd med lejligheder

Et nyt "mærke" skal sikre, at firmaer, som formidler lejligheder på internettet, ikke snyder. Socialministeriet har været inddraget i arbejdet, og socialminister Benedikte Kiær glæder sig over, at lejerne nu kan skelne skidt fra kanel på markedet for lejeboligportaler.

Lejeboligportaler skal mærkes, så kunderne ikke køber "katten i sækken." Det er branchen selv, der i samarbejde med Socialministeriet har bragt ordningen i stand.

Et mærke skal forhindre, at tvivlsomme boligportaler under påskud af at kunne anvise lejeboliger franarrer boligsøgende betaling for adgang til registre med fiktive boligannoncer.

En boligportal kan kun få og opretholde mærket, hvis den lever op til ordningens strenge krav. Overholdelsen kontrolleres løbende af eksternt advokatfirma.

Socialminister Benedikte Kiær glæder sig over, at der nu bliver ryddet op i branchen: "Jeg er yderst tilfreds med, at det nu er lykkedes for branchen at etablere en enkel og ubureaukratisk ordning, som kan sikre de boligsøgende imod at blive udnyttet af useriøse boligportaler."

Fakta:

Mærkningsordningen administreres af Foreningen af Danske Interaktive Medier (FDIM) www.fdim.dk. Den indebærer, at medlemmerne af ordningen følger en række strenge krav til validering og godkendelse af annoncer, automatiske tjek af indtastede informationer, opbevaring af data for dokumentation m.m. og kontrolleres løbende af en ekstern og uafhængig revision (Advokatkæden Ret & Råd A/S). Det skal skabe øget gennemsigtighed og forbrugersikkerhed på de annoncesites for lejeboliger, der er tilknyttet mærkningsordningen. Ordningen omfatter tillige en klageadgang, som giver brugere mulighed for at klage over eventuelle uregelmæssigheder.

Relevant information

http://www.sm.dk


Pressekontakt


Firma

Socialministeriet
Holmens Kanal 22
1060 København K, Danmark

  33 92 47 49

http://www.sm.dk

Modtag nyheder fra Socialministeriet på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater