Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
29/10-10   -   Pressemeddelelse

Wii hjælper ældre

Regeringen, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance har sat 50 millioner kroner af i 2010 til bedre ældrepleje. Pengene fordeles nu til projekter i kommunerne rundt om i hele landet. Blandt andet Wii spil, som gavner ældre.

Et sanserum, der kan give oplevelser for ældre med demens, og som skaber ro i sindet, er ét af de mange initiativer, der nu får støtte fra den særlige pulje til ældrepleje. I alt har regeringen, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance afsat 50 millioner kroner, som nu fordeles til omkring 240 forskellige projekter. Ældre benytter sig i dag af moderne teknologi til en forbedret hverdag. Et andet projekt drejer sig for eksempel om et Nintendo Wii spil, der kan forbedre balancen og koordinationsevnen.

Projekterne gavner og forbedrer vilkårene for de ældre selv og skaber bedre arbejdsvilkår for de, der arbejder i ældreplejen. I 2010 har det været muligt at søge penge inden for tre overordnede temaer: Det første er oplysning og kompetenceudvikling om demens, det andet er forebyggelse i sundhed og social indsats, og det tredje er ældres trivsel i dagligdagen.

Socialminister Benedikte Kiær: "Den store styrke ved de mange projekter er, at ideerne i høj grad kommer direkte fra medarbejdere i ældreplejen, fra de pårørende eller de ældre selv. De ved, hvad der virker. Og det er da godt, at for eksempel teknologi som Wii ikke bare er for legeglade børn og voksne, men også kan gøre gavn for ældres motion og trivsel."

Projekter, som modtager støtte, får besked om dette i dag.

Se listen over støttede projekter her.

Yderligere oplysninger:
Helle Fich Pedersen, fuldmægtig. Tlf. 33 92 46 13

Pressekontakt:
Jesper Høvsgaard Termansen, presseansvarlig, tlf.: 33 92 47 49, mobil 40 70 69 01

Relevant information

http://www.sm.dk


Pressekontakt


Firma

Socialministeriet
Holmens Kanal 22
1060 København K, Danmark

  33 92 47 49

http://www.sm.dk

Modtag nyheder fra Socialministeriet på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater