27/01-11
-
Pressemeddelelse
Ghettomøde tegner godt for fremtiden
Socialminister Benedikte Kiær forventer massiv kommunal opbakning til kampen for færre ghettoer i de kommende år.
Der er håb om, at antallet at ghettoer kan blive kraftigt reduceret i de kommende år. Det mener socialminister Benedikte Kiær efter dagens møde med repræsentanter fra de 17 kommuner, der har ghettoer.
Socialminister Benedikte Kiær: "På mødet er der kommet en række gode idéer og tanker til, hvordan vi sammen - stat og kommuner - kan bruge redskaberne fra den ghettopakke, der netop er trådt i kraft."
De kommuner, der er på ghettolisten, får adgang til målrettede tilskud og en række initiativer, som skal nedbringe kriminaliteten, antallet af arbejdsløse og antallet af beboere med anden etnisk baggrund end dansk.
I den kommende tid vil en række kommuner med ghettoer indgå strategiske samarbejder med regeringen om konkrete projekter, der kan nedbringe ghettoiseringen.
"Ghettopakken rummer historisk mange penge. Det er også nødvendigt, for der er ingen nem genvej til færre antal ghettoer. Efter dagens møde forventer jeg, at de kommuner, der har ghettoer, bidrager stærkt og aktivt til at løfte opgaven," siger Benedikte Kiær.
Pressekontakt:
Jesper Høvsgaard Termansen, presseansvarlig, tlf. 33 92 47 49, mobil 40 70 69 01
Relevant information
http://www.sm.dk
Firma
Socialministeriet
Holmens Kanal 22
1060 København K,
Danmark
33 92 47 49
http://www.sm.dk