Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
27/01-11   -   Pressemeddelelse

Millioner til indsats mod spiseforstyrrelser

Fire nye projekter skal styrke og udvikle indsatsen over for personer med spiseforstyrrelser og støtte deres pårørende.

De mennesker, der lider af en spiseforstyrrelse, og deres pårørende får nu en massiv håndsrækning i kampen mod lidelsen. Socialminister Benedikte Kiær støtter - som følge af satspuljeaftalen for 2011 - fire projekter med i alt 10 millioner kroner.

Projekterne skal styrke og udvikle de nuværende tilbud, oprette et særligt værested og afprøve nye samarbejdsformer mellem dem, der skal hjælpe og støtte borgere med en spiseforstyrrelse.

Projekterne er både målrettet de, der lider af en spiseforstyrrelse, og deres pårørende, som kan have behov for hjælp og rådgivning for at kunne være den bedst mulige støtte.

Socialminister Benedikte Kiær pointerer, at det kan fylde alt i en familie, hvis lidelsen opstår: "En spiseforstyrrelse kan overskygge alt andet her i livet og påvirker de pårørende meget. Derfor er det vigtigt, at vi kan hjælpe både de, der har spiseforstyrrelsen, og deres pårørende, så de kan være en bedre støtte i hverdagen."

Spiseforstyrrelser er et problem blandt især unge og kan udvikle sig fra overdreven fokus på krop, mad og udseende til svære psykiske lidelser, som kan hindre den enkelte i at leve et aktivt og selvstændigt liv.

Bag de fire projekter, som der nu er afsat midler til over de næste fire år, står LMS - Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade, PS Landsforening - Pårørende til spiseforstyrrede og behandlingstilbuddet Viljen.


Yderligere oplysninger:
Mie Henriette Eriksen, fuldmægtig, tlf. 33 92 45 42

Relevant information

http://www.sm.dk


Pressekontakt


Firma

Socialministeriet
Holmens Kanal 22
1060 København K, Danmark

  33 92 47 49

http://www.sm.dk

Modtag nyheder fra Socialministeriet på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater