Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
15/10-10   -   Pressemeddelelse

Fyringer i vente i kommunerne

15. oktober er en dato, der står med rød skrift i mange kommuners kalender. Det er nemlig dagen, hvor landets 98 kommuner skal aflevere deres budget for næste år. Og der er meget der tyder på, at årets budgetter indeholder massive fyringer i kommunerne. "Det absurde krav om nulvækst i kommunerne begynder for alvor at kunne mærkes nu. Afskedigelser er ikke længere noget man frygter - det er en del af virkeligheden i kommunerne. Og det vil uden tvivl medføre serviceforringelser," siger Socialpædagogernes formand Kirsten Nissen.

Når kommunerne i dag afleverer deres budget for 2011 vil størstedelen dem indeholde planer om at reducere i antallet af kommunale medarbejdere. I en rundspørge, som FTF har foretaget, svarer ni ud af ti af kommunerne, at de forventer at skulle fyre medarbejdere. Det er en udvikling der har været i gang i noget tid, og som for alvor vil tage fart i det nye år, forudser Socialpædagogernes formand Kirsten Nissen:

"Vi har længe både set og hørt eksempler på, at kommunerne har travlt med at skære ned. Også når det handler om at beskære antallet af ansatte - blandt andet vores medlemmer. Og forleden kunne man læse, at KL's formand forudser, at der skal fyres 5.000 mennesker. Det er overordentlig mange mennesker, når man tænker på, at rigtig mange kommunalt ansatte i forvejen løber stærkt. Jeg har svært ved at se, hvordan kommunerne vil opretholde et acceptabelt serviceniveau med sådan en nedgang i antallet af ansatte," siger Kirsten Nissen.

Den anden side af sagen er jo, at kommunernes stramme budgetter for 2011 kommer til at betyde dårligere vilkår for en masse af de udsatte grupper, Socialpædagogerne hver dag tager sig af. Hele det specialiserede sociale område har alt for længe mærket skruetvingerne fra kravet om nulvækst i kommunerne. Derfor er det også bydende nødvendigt, at finansieringen af det her område bliver ændret, så vi får løftet det ud af den pressede kommunale økonomi," siger Kirsten Nissen.

Relevant information

http://www.sl.dk


Pressekontakt


Firma

Socialpædagogerne
Brolæggerstræde 9
1211 København K., Danmark

  7248 6936
  2210 1725

http://www.sl.dk

Modtag nyheder fra Socialpædagogerne på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire