Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
29/10-10   -   Pressemeddelelse

Efterværn skal være en pligt

Aftalen om Satspuljen indeholder blandt andet et udspil om at afsætte 90 mio. kr. til efterværn - nemlig indsatsen over for tidligere anbragte børn over 18. "Forslaget indeholder gode elementer, men jeg savner et forslag om, at kommunerne har pligt til at give børnene efterværn. Lige nu er der alt for mange fine ord og for lidt handling når det handler om efterværn," siger Socialpædagogernes næstformand Benny Andersen.

Satspuljen er nu faldet på plads, og partierne bag er blevet enige om blandt andet at afsætte 90 millioner kroner til at styrke efterværn over for tidligere anbragte børn. Det glæder Socialpædagogerne, der længe har peget på, at der er store huller i kommunernes efterværnsindsats. Benny Andersen er dog ikke helt tilfreds med, at der kun er tale om fireårige projekter.

"Unge tidligere anbragte har ikke bare brug for bedre mulighed for efterværn. De har brug for en ret til efterværn. Kommunerne burde have pligt til at tilbyde en ordentligt og sammenhængende efterværnsindsats. Det er så vigtigt, at vi ikke bare slipper de her unge og efterlader dem for sig selv på et eller andet lille hummer. Så udspillet om en styrkelse af vidensindsamling og af konkrete efterværnsprojekter kan vi naturligvis kun bifalde. Men der er lang vej hjem, synes jeg, så længe der er så stor forskel imellem den gruppe unge, som har brug for efterværn og de, der så reelt får det," siger Benny Andersen.

Benny Andersen henviser til, at kommunerne senest et halvt år før den unge fylder 18 skal træffe afgørelse om der er behov for efterværn. Men af Ankestyrelsens statistik kan det ses, at der i 2009 var 522 afgørelser om efterværn. Der var ifølge en note i statistikken cirka 1600 17-årige anbragt ved udgangen af 2008, som for de flestes vedkommende burde have haft en afgørelse om efterværn i 2009.

Benny Andersen hæfter sig dog også ved, at der lægges op til, at anbringelsesstederne i højere grad skal inddrages i efterværn, og at der derfor skal sættes gang i et forsøg, hvor man følger et antal anbringelsessteder, der systematisk holder kontakt med den unge efter at han eller hun har forladt anbringelsesstedet.

"Det lyder spændende, og vi har flere eksempler på den slags institutioner, så vi vil med glæde indgå i det arbejde, så vi kan blive klogere på, hvordan vi sikrer de her drenge og piger en god overgang til voksenlivet," siger Benny Andersen.

Relevant information

http://www.sl.dk


Pressekontakt


Firma

Socialpædagogerne
Brolæggerstræde 9
1211 København K., Danmark

  7248 6936
  2210 1725

http://www.sl.dk

Modtag nyheder fra Socialpædagogerne på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire