Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
02/03-11   -   Pressemeddelelse

Socialpædagogerne bruger pædagog-puljen på løntrin

Socialpædagogerne har valgt at bruge deres andel af de 19 millioner i den særlige OK-pulje til pædagogfeltet til et par løntrin. "Det er ikke de store penge, vi havde at gøre godt med, men den her løsning peger i den rigtige retning for vores fag," siger Socialpædagogernes formand Benny Andersen.

Ved de næsten afsluttede OK-forhandlinger er der blevet tildelt socialpædagogerne og pædagoger en særlig pulje på ca. 19 millioner kroner, som skal være med til at rette op skævdelingen for området. Socialpædagogerne har valgt at bruge deres andel af de 19 millioner på løntrin. Det glæder Socialpædagogernes formand Benny Andersen, at resultatet på den måde kan være med til at fremtidssikre lønsystemet for medlemmerne:

"Vi har valgt at ændret vores kvalifikationsløns trin fra 26 til 27 og fra 29 til 30 og fra 33 til 34. Det sker med fuld gennemslagskraft. Det har vi gjort ved at bruge de midler, der var på bordet sammen med de ekstra socialpædagog-penge, og ved delvis at bruge et eksiterende tillæg. Det er ikke nogen stor lønstigning, men til gengæld er den vigtig fremadrettet, synes jeg, fordi den på den måde ændrer vores trin til et højere niveau. Det er også vigtig sammenlignet med andre områder, siger Benny Andersen.

Alt i alt mener Benny Andersen, at OK-2011 er acceptabelt - under de givne rammer:

"Da vi satte os til forhandlingsbordet vidste vi jo, at der ikke var meget at komme efter. Så i det lys, synes jeg vi kan sige, det var det muliges kunst. Jeg er fx meget tilfreds med, at vores krav om en særlig pose penge til socialpædagogerne er blevet anerkendt. Hvor lille den er så er , er det en begyndelse til at få rettet op på vores særlige ligelønsproblem," siger Benny Andersen.

Relevant information

http://www.sl.dk


Pressekontakt


Firma

Socialpædagogerne
Brolæggerstræde 9
1211 København K., Danmark

  7248 6936
  2210 1725

http://www.sl.dk

Modtag nyheder fra Socialpædagogerne på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater