24/11-11
-
Pressemeddelelse
Uacceptabel pression
Socialdirektørerne i Sydjylland kræver takstnedsættelse på 3 procent af alle regionens private sociale tilbud i 2012.
"Det er en uhørt form for pression, som fører lige lukt i forringelse af kvaliteten af tilbuddene og arbejdsvilkårene for de ansatte," siger Socialpædagogernes formand Benny Andersen.
Socialdirektørerne i Sydjylland har sendt et brev til alle private tilbud i regionen og lagt op til, at de gennemfører en takstnedsættelse på tre procent. Udmeldingen vækker harme hos Socialpædagogernes formand Benny Andersen, der kalder henvendelsen uhørt:
"Det er en utrolig usmageligt, at de på den måde lægge op til, at de enkelte tilbud skal føre den slags underbudspolitikker. Og bliver det til virkelighed, vil det uden tvivl føre til forringelser af både kvaliteten af tilbuddene og af arbejdsvilkårene for de ansatte. Ifølge brevet fra socialdirektørerne i regionen vil de tilmed lave en positivliste over de steder, som følger direktørernes opfordring til sætte taksterne ned. Det kræver ikke meget fantasi at forestille sig, hvad sådan en liste vil kunne medføre; de steder, der skærer mest i de ansattes forhold, vil blive brugt mest. Og det vil betyde, at de gode steder må lukke. Jeg håber socialdirektørerne trækker det her brev tilbage, så vi kan blive enige om, at sociale tilbud - private som offentlige - skal være drevet af faglig ansvarlighed ikke underbudspolitik," siger Benny Andersen.
Relevant information
http://www.sl.dk
Firma
Socialpædagogerne
Brolæggerstræde 9
1211 København K.,
Danmark
7248 6936
2210 1725
http://www.sl.dk