05/12-12
-
Pressemeddelelse
Nu kan alle lære at bygge apps
Som den første kursusvirksomhed i hele Europa udbyder danske Softworld nu kurser, hvor kursister helt uden tekniske forkundskaber kan lære at bygge en app.
En af dem, der har lært at bygge apps på et tredages kursus, er grafiker Anders Tornberg fra firmaet Antistandard. Han venter netop nu på at få sin app godkendt af Apple, så den fremover kan ligge i Apples appstore, hvor potentielle brugere vil kunne finde den.
Anders Tornberg var meget overrasket over, at det kunne være så nemt at bygge apps for folk som ham selv, der ikke havde nogen erfaring med at kode. Og der er hans klare indtryk, at de andre kursister havde det lige sådan.
-Jeg er selvfølgelig vant til at betjene en computer via mit arbejde, men jeg er på ingen måde særlig IT-kyndig. Fremover vil jeg kunne tilbyde at bygge apps til mine kunder, og jeg er rigtig glad for, at jeg kan bygge dem selv, fordi jeg går meget op, i hvordan en app ser ud. Hvis jeg skulle fortælle en programmør, hvordan jeg ville have den, ville den ikke komme til at se præcist sådan ud, som jeg gerne vil have den. Jeg tænker, at det fremover vil være en stor fordel for mine kunder, at jeg både kan designe det visuelle og løse den tekniske del. Jeg vil kunne stille de rette spørgsmål ude ved kunden, fortsætter han.
De øvrige kursister deltog primært på kurset for fremover at kunne bygge apps til eget forbrug.
Unikt i Europa
Softworld er den eneste virksomhed i hele Europa, der tilbyder kurser i at bygge apps for folk helt uden tekniske kompetencer. Derfor holdt virksomhedens direktør Puneet Oberoi tale om de nye muligheder på Apples konference i Amsterdam i september.
-Det er helt unikt, at alle nu kan bygge en app. For at deltage på kurset skal man selvfølgelig ikke være decideret teknikforskrækket, for selv om deltagerne ikke skal ind og kode selv, skal de ind og pille i de koder, vi har forprogrammeret til dem, fortæller han.
På kurset lærer kursisterne netop at anvende koder, der er programmerede på forhånd, og de får at vide, hvad de skal trin for trin, ligesom hvis de læste i en kogebog. De slutter af med at teste den nye app på deres smartphone, så de kan se, at den virker. De lærer også, hvordan de opretter en konto hos Apple, og hvordan de får Apple til at godkende deres app, så den kan komme videre i appstoren.
Kurserne tilbydes i flere trin
Grundkurset, som Anders Tornberg deltog i, varer tre dage.
Det er også muligt at tage længere kurser, hvor kursisterne kan lære at bygge mere avancerede apps. De kunne eksempelvis være at lave en app til at booke mødelokaler, hvilket kræver, at flere profiler kan booke forskellige services ad gangen.
For at deltage på kurset, kræver det også at kursisten er fortrolig med at arbejde på en Mac.
For yderligere oplysninger
Puneet Oberoi, 30 16 83 41 eller pob@softworld.dk
Anders Tornberg, 26 85 81 03 eller at@antistandard.dk
Relevant information
http://www.softworld.dk