Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
07/03-13   -   Pressemeddelelse

Solar-koncernen tjener penge i svære tider

Solar A/S med hovedsæde i Kolding har i 2012 omsat for knap 12,7 mia. kroner (€ 1.700,9 mio.) og realiseret et driftsoverskud (EBITA) på ca. 283 mio. kroner (€ 38,0 mio.).

- Vi har oplevet nedgang i aktivitetsniveauet på en række af Solars markeder i 2012 - særligt det hollandske marked har vist tilbagegang. Det har påvirket vores indtjening negativt. Vi fokuserer skarpt på at øge lønsomheden, påpeger koncernchef Flemming H. Tomdrup.

Han glæder sig over, at koncernens pengestrømme fra driftsaktivitet er steget fra € 48,5 mio. i 2011 til € 61,4 mio. i 2012.

- Det er vigtigt, at vi fortsat er i stand til at generere positive pengestrømme og nedbringe vores gæld, understreger koncernchef Flemming H. Tomdrup.

Energieffektive løsninger
Som teknisk grossist tilbyder Solar produkter, viden og løsninger inden for el, vvs og ventilation, og koncernens løsninger er til stede overalt lige fra sygehuse og plejehjem over skoler og børnehaver til virksomheder og butikker.

- Der står ganske vist ikke Solar på armaturer, sensorer, kabler eller stikkontakter, men som grossist får vi alligevel sat vores tydelige aftryk på valg af produkter og løsninger undervejs i forsyningskæden, pointerer koncernchef Flemming H. Tomdrup.

Solar ser med sit Blue Energy-koncept store perspektiver i energieffektive løsninger i både nye og eksisterende bygninger. I en tid med stor omkostningsbevidsthed samt fokus på reduktion af energiforbrug og CO2-udledning er der således både et økonomisk og et miljømæssigt incitament til at energieffektivisere.

- Vi vil gerne være med til at synliggøre de økonomiske og miljømæssige perspektiver og udbrede kendskabet til energieffektivisering generelt, så beslutningstagere får øjnene op for den korte tilbagebetalingstid, der er i forbindelse med optimering af de tekniske installationer, pointerer koncernchef Flemming H. Tomdrup.

Energieffektive produkter og løsninger er da også vækstdrivere i Solars strategi for 2013-2015, som skal sikre øget indtjening i koncernen.

FAKTA
Solar A/S er en børsnoteret grossistvirksomhed og blandt Nordeuropas førende tekniske grossister inden for el-artikler samt vvs- og ventilationsprodukter. Solar tilbyder både produkter, viden og løsninger.

Koncernen, der har hovedsæde i Kolding, har datterselskaber i Danmark inkl. Færøerne, Sverige, Norge, Holland, Belgien, Tyskland, Polen og Østrig. Desuden indgår Aurora Group i Solar-koncernen. Aurora Group er en af Nordens førende distributører af tilbehørsprodukter til forbrugerelektronik og driver forretning i Danmark, Sverige, Norge og Finland.

Solar-koncernen havde i 2012 en omsætning på € 1.700,9 mio. svarende til DKK 12,7 mia. og beskæftiger omkring 3.600 medarbejdere. Solar er etableret i 1919 og noteret på Københavns Fondsbørs i 1953.

Flere oplysninger kan findes på: www.solar.eu

Relevant information

http://www.solar.eu


Pressekontakt


Firma

Solar A/S
Industrivej Vest 43
6600 Vejen, Danmark

  79 30 00 00

http://www.solar.eu

Modtag nyheder fra Solar A/S på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater