Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
21/08-13   -   Pressemeddelelse

Solar-koncernen arbejder på at vende udviklingen

Solar-koncernen med hovedsæde i Kolding er i gang med et langt sejt træk for at skabe øget lønsomhed. Lige som første kvartal har også andet kvartal været udfordrende, men der er svag bedring at spore.

Solar A/S har i årets andet kvartal omsat for over 2,8 mia. kroner (€ 383,9 mio.) og realiseret et driftsresultat (EBITA) på ca. 17 mio. kroner (€ 2,3 mio.). Med negative vækstrater på de fleste af koncernens markeder er forudsætningerne for at styrke indtjeningen vanskelige.

- Den forretningsverden, vi agerer i nu, er fundamental anderledes end før finanskrisen. I et miljø uden vækst må vi kigge benhårdt på vores omkostninger, så de bliver tilpasset markedsudviklingen, siger koncernchef Flemming H. Tomdrup.

- Vi arbejder fokuseret på at vende udviklingen. Vi ved, at vi traditionelt kommer sent ind i et efterfølgende opsving, så det er vigtigt at både ledelse og medarbejdere i organisationen bevarer tålmodigheden trods de svære markedsbetingelser i øjeblikket, understreger koncernchef Flemming H. Tomdrup.

Klimaplan giver muligheder
Solar tror fortsat på energieffektive løsninger og de korte tilbagebetalingstider i forbindelse med tekniske installationer. Eksempelvis er installation af en varmepumpe et både energibesparende, miljøvenligt og billigt alternativ til almindelig elvarme, naturgas eller oliefyr.

Solar ser da også flere muligheder i den klimaplan, som regeringen fremlagde i sidste uge. Blandt forslagene i virkemiddelkataloget er både tilskud til energieffektivisering i fremstillingserhverv, støtte til etablering af solceller i store anlæg og ikke mindst tilskud til erstatning af oliefyr med varmepumper.

- Vi ser meget gerne, at forslagene ender med at blive en del af den klimalov, som regeringen vil fremlægge i februar 2014, påpeger koncernchef Flemming H. Tomdrup.

I Danmark findes der stadig ca. 175.000 oliefyr i boliger uden for kollektivt forsynede områder. Under oliefyrsskrotningsordningen blev der i løbet af et års tid installeret omkring 10.000 varmepumper.

- Varmepumper er en miljøvenlig og økonomisk interessant energikilde, der kan være en god forretning
for mange private, virksomheder og institutioner, pointerer koncernchef Flemming H. Tomdrup.

Varmepumper er relevante både i forbindelse med nybyggeri og renovering og er anvendelige i såvel helårsboliger som fritidshuse. De har typisk en tilbagebetalingstid på 5-8 år.

FAKTA
Solar A/S er en børsnoteret grossistvirksomhed og blandt Nordeuropas førende tekniske grossister inden for el-artikler samt vvs- og ventilationsprodukter. Solar tilbyder både produkter, viden og løsninger.

Koncernen, der har hovedsæde i Kolding, har datterselskaber i Danmark inkl. Færøerne, Sverige, Norge, Holland, Belgien, Tyskland, Polen og Østrig.

Solar-koncernen havde i 2012 en omsætning på € 1.700,9 mio. svarende til DKK 12,7 mia. og beskæftiger i dag omkring 3.500 medarbejdere. Solar er etableret i 1919 og noteret på Københavns Fondsbørs i 1953.

Flere oplysninger kan findes på: www.solar.eu

For yderligere kommentarer træffes:

Koncernchef Flemming H. Tomdrup - tlf. 7930 0201
Koncernøkonomidirektør Michael H. Jeppesen - tlf. 7930 0262
IR- & Kommunikationschef Charlotte Risskov Kræfting - mobil 4034 2908

Relevant information

http://www.solar.eu


Pressekontakt


Firma

Solar A/S
Industrivej Vest 43
6600 Vejen, Danmark

  79 30 00 00

http://www.solar.eu

Modtag nyheder fra Solar A/S på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater