Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
05/03-14   -   Pressemeddelelse

Solar tror på digitale løsninger

Solar A/S med hovedsæde i Kolding har i 2013 omsat for ca. 11,4 mia. kroner (€ 1.531,5 mio.) og realiseret et driftsoverskud (EBITA) på knap 162 mio. kroner (€ 21,7 mio.).

Året har budt på svære markedsbetingelser med negativ vækst på flere markeder. Det har gjort det svært at styrke indtjeningen.

- Vi har fokuseret på omkostningseffektivitet og digitale løsninger. Vores elektroniske værktøjer og serviceydelser skal være med til at sikre produktivitets- og effektivitetsforbedringer - både hos Solar og den enkelte kunde. Dermed forankrer vi vores rolle som det stærkeste led mellem leverandører og kunder og tager ansvar for at skabe udvikling i hele værdikæden, påpeger koncernchef Flemming H. Tomdrup.

- Vi har opgraderet vores webshop for at gøre den mere brugervenlig og intuitiv, da vi satser på e-handel, som udgør en stigende andel af vores omsætning. Vi oplever ikke mindst en stærk vækst i handel via mobilen, pointerer koncernchef Flemming H. Tomdrup.

Energibesparelser i dagligdagen
Som teknisk grossist tilbyder Solar produkter, viden og løsninger inden for el, vvs og ventilation, og der er stadig stor interesse for koncernens Blue Energy-koncept med energieffektive løsninger.

Der er løbende forespørgsler på screenin¬ger af bygninger for at få kortlagt potentialet for energibesparelser. Det er dog ikke kun i forbindelse med store projekter, at der er basis for energieffektivisering.

- Vi har forenklet budskaberne og defineret en række standardsituationer, så det er let at vise og forklare, hvordan man kan skabe energieffektivisering i selv små løsninger i dagligdagen, siger koncernchef Flemming H. Tomdrup.

FAKTA OM SOLAR
Solar A/S er en børsnoteret grossistvirksomhed og blandt Nordeuropas førende tekniske grossister inden for el-artikler samt vvs- og ventilationsprodukter. Solar tilbyder både produkter, viden og løsninger.

Koncernen, der har hovedsæde i Kolding, har datterselskaber i Danmark inkl. Færøerne, Sverige, Norge, Holland, Belgien, Tyskland, Polen og Østrig.

Solar-koncernen havde i 2013 en omsætning på € 1.531,5 mio. svarende til DKK 11,4 mia. og beskæftiger i dag omkring 3.300 medarbejdere. Solar er etableret i 1919 og noteret på Københavns Fondsbørs i 1953.

Link til download af billeder: http://www.solar.eu/Menu/Press/Image+Bank

Pressekontakt


Firma

Solar A/S
Industrivej Vest 43
6600 Vejen, Danmark

  79 30 00 00

http://www.solar.eu

Modtag nyheder fra Solar A/S på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater