29/05-13
-
Pressemeddelelse
SolarVenti og EnergiSol har indgået et samarbejde
SolarVenti har udviklet et nyt og banebrydende koncept indenfor industriel ventilation: Luftsolfangere til tagmontage og facader.
Det er mere end bare varm luft. Virkemåden er unik på markedet.
Via SolarVenti´s patenterede system suges kold luft ind i luftsolfangeren, som opvarmes af solens stråler. Resultatet er en meget effektiv opvarmning af ventilationsluften med store energibesparelser som gevinst.
Luftsolfangerne tilsluttes eksisterende eller nye ventilationsanlæg, og systemet tilpasses i størrelse til den enkelte opgave. Der laves komplette beregninger på ydelse, bl.a. baseret på det canadiske program RetScreen samt vejrdata fra NASA.
Den patenterede konstruktion er yderst effektiv og giver meget korte tilbagebetalingstider. Ofte er en komplet installation tjent hjem på mindre end 5 år. Systemet anvendes alle steder, hvor der er behov for såvel ventilation, affugtning og/eller opvarmning.
EnergiSol er nu SolarVenti´s repræsentant på Sjælland og vil i samarbejde med SolarVenti tilbyde beregning, opstilling og evt. indkøring af de nye systemer baseret på luftsolfangere. Begge firmaer har stor erfaring indenfor solenergi.
Relevant information
http://solarventi.dk