Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
22/04-10   -   Pressemeddelelse

Erfarne folk bag nyt mobilselskab giver kunderne mulighed for medejerskab

En gruppe iværksættere med tidligere Sonofon folk i spidsen står bag nyt mobilinitiativ med navnet "Sonomio".

Selskabet tilbyder nu interesserede investorer og kommende kunder at købe aktier i selskabet, der forventes at gå i luften i august 2010. Sonomio skal nemlig i høj grad give kunderne medejerskab og indflydelse og tilbyde markedet de letforståelige mobilprodukter til gennemsigtige priser, som længe har været efterlyst af forbrugerorganisationer, forbrugere og politikere.

Gruppen af initiativtagere bag Sonomio tæller bl.a. to tidligere topledere i Sonofon Tage Rasmussen og Ole Ørndrup, der sammen med en række andre erfarne erhvervsledere, nu vil skabe et mobilselskab hvor troværdighed og kundefokus spiller en central rolle. Sonomio vil i mødekomme forbrugernes ønsker om letforståelige mobilprodukter til lave gennemskuelige priser, fri for skjulte gebyrer, opkaldsafgifter og overtakseringer, "så ved du hvad det koster!" og samtidig skabe et mobilselskab, der tager hensyn til miljøet ved at være CO2 neutralt.

Tage Rasmussen, der er en af hovedkræfterne bag projektet siger:
"Vi ved fra forbrugerundersøgelser, at de danske mobilkunder er trætte af produkter de ikke kan gennemskue. Ikke mindst skaber alt for komplicerede priser utryghed og mange mister derfor tilliden til både deres udbyder og til branchen som helhed.

Vi har sammen med vores rådgiver valgt navnet Sonomio, der udtrykker det personlige og nære, fordi selskabet skal opleves som kundernes mobiludbyder. Med dette initiativ vil vi etablere et "anderledes" mobilselskab, som ud over at være ejet af stiftere og traditionelle investorer også giver vores kommende kunder mulighed for at være med ved at købe en eller flere aktier i Sonomio for 2.700,- kr. pr. styk. Vi mangler stadig at sælge mange aktier inden 14. maj. men har på nuværende tidspunkt en pæn del af finansieringen på plads."

For yderligere information samt foto og logo kontakt venligst:

Sonomio
Tage Rasmussen, Partner
Telefon: 40 50 00 03

Anette Buus, Direktør
Telefon: 40 50 00 60

Ole Ørndrup
- tidligere områdedirektør og landechef i SONOFON/Telenor.
Alf Præstgaard
- 20 års erfaring fra den danske teleindustri og har været ophavsmand til banebrydende og succesfulde produkter hos såvel TDC som hos SONOFON.
Anette Buus
- executive sparringspartner og coach for erhvervsledere i store danske og internationale virksomheder.
Tage Rasmussen
- tidligere COO og viceadministrerende direktør i SONOFON.

Tilknyttede rådgivere og investorer (i uddrag):
- Steen Høgh, Senior VP Brightpoint - tidligere markedsdirektør SONOFON
- Ulrik Bülow, CEO Otto Mønsted A/S - tidligere adm. direktør SONOFON
- Jesper Weng, Direktør Citadell Invest & Management Consulting AB - tidligere adm. direktør "3"

Relevant information

http://www.sonomio.dk


Pressekontakt


Firma

Sonomio
Vestermarksvej 2
9000 Aalborg, Danmark

  40500060
  40500060

http://www.sonomio.dk

Modtag nyheder fra Sonomio på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater