19/05-11
-
Pressemeddelelse
Katuaqbio i Nuuk får 3D og verdens skarpeste biografkvalitet fra Sony
Katuaqbio i Grønlands Kulturhus i hovedstaden Nuuk vil om kort tid kunne vise film i verdens skarpeste biografkvalitet og i 3D. Det sker, når Sony Professional leverer den første 4K biografprojektor til Grønland og dermed giver nye og enestående biograf- og kultur-oplevelser i Katuaqbio.
"Vi har valgt 4K teknologi, fordi det giver vores publikum den optimale billed- og biografoplevelse. 4K-teknikken giver lige så skarpe billeder, som at kigge gennem et vindue. Herudover indfører vi nu en tredje dimension i biografen - 3D, fortæller Ove Heilmann, der er biograf- og receptionschef i Grønlands Kulturhus og fortsætter:
"Katuaq har altid været i front, når ny teknologi skulle indføres. Så valget af 4K passer med vores vision om at give vores kunder den bedste biograf- og kultur-oplevelse."
Biograferne oplever, at deres gæster efterspørger medrivende oplevelser, hvor 3D og digitalisering af biograferne vil være centrale virkemidler i fremtidens biografer. Ved at investere i 3D og 4K er Katuaqbio forberedt på at give sine besøgende fremtidens optimale underholdning.
Sony har været pioner i udviklingen af 4K-standarden, der - som navnet antyder - er 4 gange så høj opløsning som Full-HD TV. I dag produceres film og spil i Hollywood og resten af det internationale filmmiljø både i 4K og 3D. Og blockbustere som Avatar viser klart, at 3D optaget som 4K er fremtiden.
Ud over spillefilm produceres meget sport i 3D. Sidste sommer kunne fodboldfans over hele verden for eksempel se FIFA World Cup fra Sydafrika live i en række biografer. Denne teknologi bliver nu også installeret i Katuaqbios største sal, som har plads til 508 gæster samt et lærred på ca 10 x 5 meter.
"Med valget af den optimale biografteknologi har Katuaqbio sat standarden for den ultimative kulturoplevelse i Grønland. Den digitale biograf og 3D er en enorm teknologisk fordel, der giver endnu større oplevelser end TV-oplevelsen i hjemmet," fortæller Tore Mortensen, der er manager of digital cinema hos Sony Professional Nordic og fortsætter:.
"Sonys 4K er det tætteste man kan komme på virkeligheden i en biograf. Biografgængere forventer, at biografen giver dem en oplevelse, der er større, end hvad de har adgang til i stuen. Og det er, hvad de får med 4K."
Den tekniske løsning til at vise 3D på 4K er udviklet af RealD sammen med Sony Professional. Løsningen kombinerer en 4K-projektor med RealD duo linse-adapter, der er placeret foran projektorens linse. Et optisk filter, der er udviklet specielt til 4K-projektoren, gør det muligt at projicere skarpe 3D-billeder på op til 16 meter brede skærme.
Sony 4K-teknologien er ny og på vej til at blive udbredt i de største biografer i Norden. Der er således til dato leveret 8 styk Sony 4K-projektorer i Danmark; 1 på Grønland; 1 i Finland og 78 i Norge, der hurtigt valgte den digitale teknologi.
Relevant information
http://www.sony.dk
Firma
Sony Danmark
Industriparken 29
2750 Ballerup,
Danmark
43 55 70 62
http://www.sony.dk