08/07-09
-
Pressemeddelelse
Gasolin' topper i Sverige
31 år efter deres opløsning er Gasolin' gået nummer ét hinsidan med ny opsamling.
23.000 solgte eksemplarer, guldstatus og nummer ét på albumlisten. De danske rocklegender i Gasolin' sidder tungt på det svenske pladesalg i denne uge. Det sker ikke mindre end 31 år efter, bandet gik hver til sit.
Det er opsamlingen "Masser Af Succes - Greatest Hits & Greatest Live", som har fået svenskerne ud i pladebutikkerne. Udgivelsen er rettet mod Sverige, men er også udkommet i Danmark og Norge. Den består af to cd'er - én med 18 af orkestrets klassiske rocksange, én med de 15 bedste koncertoptagelser.
Gasolin' spillede deres sidste koncert i netop Sverige, nemlig i Folkets Park i Malmø den 21. august 1978. Og deres foreløbig største salgssucces på den anden side Øresund er den efterfølgende liveudgivelse, "Gøglernes Aften - Live i Skandinavien", som blev solgt i mere end 200.00 eksemplarer.
Relevant information
http://www.sonymusic.dk
Firma
Sony Music Entertainment Denmark A/S
Vognmagergade 7, 6. sal
1120 København K,
Danmark
3376 0300
http://www.sonymusic.dk
Modtag nyheder fra Sony Music Entertainment Denmark A/S på mail
Tilmeld dig her