07/08-09
-
Pressemeddelelse
Ny Whitney Houston-single får premiere på mandag
Et af årets mest markante musikalske comebacks tager for alvor fart på mandag. Fra klokken 06.00 kan man nemlig for første gang høre Whitney Houstons nye single i danske radioer. Nummeret hedder "Million Dollar Bill" og er produceret af blandt andre Alicia Keys.
- Vi har selv været virkelig spændte på, hvordan Whitney lyder, men det er et herligt swingende up-temponummer, og der er saft og kraft i hendes stemme stadigvæk. Det placerer hende som popstjerne igen, fortæller Sony Musics radioansvarlige, Eik Frederiksen.
Whitney Houstons comeback-album "I Look to You" udkommer i Danmark 31. august. Pladens titelnummer er skrevet af R. Kelly.
I alt har sangerinden med uomgængelige hits som "I Wanna Dance With Somebody" og "I Will Always Love You" solgt mere end 170 millioner albums og singler gennem sin karriere. Men salgstallene tegner ikke det fulde billede. For oven i det hele står Houston også optegnet i Guinness Rekordbog som den mest prisvindende kvindelige kunstner nogensinde - 411 priser er det blevet til inklusiv seks Grammy Awards, to Emmy Awards, 23 American Music Awards og 16 Billboard Music Awards.
Relevant information
http://www.sonymusic.dk
Firma
Sony Music Entertainment Denmark A/S
Vognmagergade 7, 6. sal
1120 København K,
Danmark
3376 0300
http://www.sonymusic.dk
Modtag nyheder fra Sony Music Entertainment Denmark A/S på mail
Tilmeld dig her