Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
16/11-09   -   Pressemeddelelse

Ny Kashmir-single ude i dag

Efter fire års pladepause, kunstudstillinger og et lille sidespring på modersmålet nærmer det sig atter Kashmir-tid. Årtiets mest fejrede danske rockband barsler med sit sjette studiealbum 01. februar 2010, men allerede fredag den 13. november rammer førstesinglen 'Mouthful of Wasps' radiobølger og downloadtjenester som en sværm af aggressive hvepse. Om titlen forklarer forsanger Kasper Eistrup:

- 'Mouthful of Wasps' er et billede på den aggressive og bidende ordstrøm, vi mennesker til tider slipper fri når vi har tilbageholdt vores frustrationer for lang tid af gangen. Sommetider kunne vi undgå det store følelsesmæssige jordskælv, hvis vi i stedet var mindre bange for de små konfrontationer som uundgåeligt melder sig henad vejen. Jeg tror, at vi ville have nemmere ved at fokusere på de lette ting i livet, hvis vi først fik de tunge ryddet af vejen. "Don't talk of the costs, with a mouthful of wasps, time is up, to let them all fly, up in the sky".

Nummeret, hvor sangerinden Oh Land har udlånt sin stemme til kor, er et på én gang dystert og højenergisk nyt kapitel i fortællingen om Kashmir. Et band, som insisterer på at søge nyt territorium med hver ny plade. Denne gang er det blandt andet sket ved, at Kasper Eistrup har isoleret sig totalt fra omverdenen i Sverige og Spanien for at få skrivero og hjælpe den kreative proces på gled. Det lykkedes over al forventning.

'Mouthful of Wasps' kan de næste 24 timer downloades eksklusivt på www.01022010.dk i det længe efterspurgte lossless-format FLAC. I modsætning til det gammelkendte MP3-format holder dette lyden i cd-kvalitet.

Relevant information

http://www.sonymusic.dk


Pressekontakt


Firma

Sony Music Entertainment Denmark A/S
Vognmagergade 7, 6. sal
1120 København K, Danmark

  3376 0300

http://www.sonymusic.dk

Modtag nyheder fra Sony Music Entertainment Denmark A/S på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire