Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
04/12-09   -   Pressemeddelelse

Sony Music indgår nyt samarbejde med disco:wax

Danmarks største pladeselskab laver salgs- og distributionsaftale med Skandinaviens største spiller indenfor dance-musik.

Sony Music, styrker sin position i markedet for dance- og opsamlingsudgivelser. Det sker i et nyt samarbejde med det succesfulde selskab disco:wax, som de seneste år har markeret sig ved at udvikle en række stærke koncepter - herunder den populære "Dance Chart".

Aftalen betyder blandt andet, at Sony Music fremover bliver økonomiske partnere med disco:wax på en lang række opsamlingsudgivelser, mens disco:wax kommer tættere på Sony Musics katalog af hits. Aftalen løber i foreløbig to år og gælder for hele Norden.

- Det er et både strategisk og kreativt samarbejde med en specialiseret enhed, som agerer dygtigt, siger direktør i Sony Music, Henrik Daldorph, og uddyber:

- Vi har stor fokus på at identificere og indlemme de helt rigtige kræfter, som kan give os flere ben at stå på i en branche i hurtig udvikling. Vi gjorde det sidste år ved at begynde et samarbejde med Mermaid Records og er glade for, at det samme er lykkedes med disco:wax.

Siden deres første udgivelse med duoen Filur i 1999 har disco:wax samlet stort set hele den danske garde indenfor elektronisk musik. Via diverse rettigheder er disco:wax i dag selskabet bag navne som Morten Breum, Ida Corr, Camille Jones, DJ Aligator, Bob Sinclar, Fedde Le Grand, Armand Van Helden, Pitbull med flere.

Kataloget tæller over 1.000 titler og gør disco:wax til den største spiller på markedet for dance/club-musik i hele Skandinavien.

Disco:wax ejes af Keld Lybecker og Morten Vilhelm, som sammen med deres nye ansatte, Digital Manager Henrik Fuglesang, rykker ind på Sony Musics kontorer.

Relevant information

http://www.sonymusic.dk


Pressekontakt


Firma

Sony Music Entertainment Denmark A/S
Vognmagergade 7, 6. sal
1120 København K, Danmark

  3376 0300

http://www.sonymusic.dk

Modtag nyheder fra Sony Music Entertainment Denmark A/S på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire