22/02-10
-
Pressemeddelelse
Troels Abrahamsen tager på soloturné
En af landets mest markante musikskikkelser gør klar til at drage landet rundt med sine nye sange. Det sker til maj, når Troels Abrahamsen tager på turné med sangene fra sine to soloalbums "WHT" og "BLCK".
Sidstnævnte udkommer 8. marts og er på ny et album, Abrahamsen selv har skrevet, produceret, mixet og designet cover til - ifølge hovedmanden via den hårdeste indspilningsproces, han har prøvet.
"WHT" kom sidste år og var blandt årets mest roste danske udgivelser. Også dengang turnerede Abrahamsen, og Gaffa kvitterede i den forbindelse med fem stjerner i deres koncertanmeldelse.
Datoerne er nedenfor, og billetsalget begynder mandag klokken 10.00.
6. maj - Aalborg - Studenterhuset
7. maj - Odense, Magasinet
8. maj - København - Vega
12. maj - Kolding, PitStop
13. maj - Rønne, Muzikhuset
14. maj - Århus, Train
Relevant information
http://www.sonymusic.dk
Firma
Sony Music Entertainment Denmark A/S
Vognmagergade 7, 6. sal
1120 København K,
Danmark
3376 0300
http://www.sonymusic.dk
Modtag nyheder fra Sony Music Entertainment Denmark A/S på mail
Tilmeld dig her