12/04-10
-
Pressemeddelelse
Hansi Hinterseer bryder den digitale bølge
Succesen for den østrigske schlagerkonge er næsten udelukkende baseret på fysisk cd-salg.
Hansi Hinterseer er årets mest tankevækkende salgssucces i Danmark med "The Danish Collection". Og graver man i tallene bag den østrigske sangers førsteplads på den danske hitliste, bliver det kun mere bemærkelsesværdigt.
Det viser sig nemlig, at 99 procent af salget af Hansi Hinterseers album baserer sig på cd'er. På den måde går østrigeren på tværs af det stigende digitale forbrug, der i dag fylder cirka 25 procent af det samlede musiksalg via salg fra eksempelvis iTunes.
Hinterseer har derimod fat i et publikum, der fortsat tyer til den fysiske cd.
- Cd-formatet er bestemt på retræte, men at det stadig har sit eget publikum, er Hansi Hinterseer et klokkeklart eksempel på, siger direktør for Sony Music Henrik Daldorph og uddyber:
- Så Hinterseer sætter spot på en gruppe forbrugere, hvis vaner og præferencer sjældent får plads i musikdebatten, fordi de ikke er teknologiske firstmovers eller repræsentanter for den såkaldte gode smag. Men som man kan se, investerer de også stort i kulturlivet.
Relevant information
http://www.sonymusic.dk
Firma
Sony Music Entertainment Denmark A/S
Vognmagergade 7, 6. sal
1120 København K,
Danmark
3376 0300
http://www.sonymusic.dk
Modtag nyheder fra Sony Music Entertainment Denmark A/S på mail
Tilmeld dig her