19/04-10
-
Pressemeddelelse
Biograf holder unik AC/DC-aften
Verdens største rockband indtager Metropol Biograf i København. Det sker ved en aften, der består af forpremiere på "Iron Man 2" og en særlig visning koncertfilmen "No Bull".
AC/DC udsender i dag albummet "Iron Man 2", hvor de for første gang samler en række af deres største hits.
Udspillet markerer, at det er AC/DC's flænsende rocksange, der er lydtapet, når Robert Downey Jr. igen springer ud som Iron Man. Det sker i årets største actionbrag, som også har Gwyneth Paltrow, Mickey Rourke, Scarlett Johansson og Samuel L. Jackson på rollelisten.
Og nu får alle mulighed for at være blandt de første, som ser "Iron Man 2". Det sker ved en unik AC/DC-forpremiere onsdag den 28. april i Metropol Biograf i København, hvor bandets koncertfilm "No Bull" eksklusivt bliver vist som opvarmning.
"No Bull" er optaget i 1996 i Madrid og fanger det eksplosive liveshow, som alle dage har været blandt AC/DC's varemærker - med numre som "Thunderstruck", "Highway to Hell", "Back in Black" og "For Those About to Rock (We Salute You)".
Arrangement bliver introduceret af én af rockeksperten Carsten Holm fra P3.
Tidspunkt:
Onsdag den 28/4 kl. 22.00
Sted:
Metropol Biograf
Vesterbrogade 1 C
1620 København V
Billetter:
7013 1211
Relevant information
http://www.sonymusic.dk
Firma
Sony Music Entertainment Denmark A/S
Vognmagergade 7, 6. sal
1120 København K,
Danmark
3376 0300
http://www.sonymusic.dk
Modtag nyheder fra Sony Music Entertainment Denmark A/S på mail
Tilmeld dig her