26/04-10
-
Pressemeddelelse
Sia laver popalbum
De, der venter sig flere nænsomme sværmerier i lavt tempo fra Sia, skal berede sig på en brat opvågning. Den australske sangerinde udklækker nemlig sig selv som kontant indiedancedronning på sit kommende album "We Are Born", der udkommer 7. juni.
- Det er albummet, jeg har haft lyst til at lave siden "Colour the Small One", siger hun med henvisning til sit album fra 2004 og konstaterer:
- Men jeg har aldrig fået lov.
Nu har Sia skiftet pladeselskab og kan præsentere et bredere billede af, hvem hun er som kunstner. På den måde udsletter "We Are Born" ikke fuldstændig den sårbarhed, Sia slog an i sit samarbejde med triphopperne Zero 7 og på sine hidtidige soloalbums. Det tilføjer bare en sund portion krop og gnist.
Første single fra "We Are Born" bliver "Clap Your Hands". Sia besøger Danmark 12. maj, hvor hun kan opleves i Falconer Salen i København.
Relevant information
http://www.sonymusic.dk
Firma
Sony Music Entertainment Denmark A/S
Vognmagergade 7, 6. sal
1120 København K,
Danmark
3376 0300
http://www.sonymusic.dk
Modtag nyheder fra Sony Music Entertainment Denmark A/S på mail
Tilmeld dig her