Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
16/08-10   -   Pressemeddelelse

Peder laver nyt "rodet" album"

Det andet album fra altmuligmanden Peder afspejler hans egen omskiftelige smag. Så det byder på alt mellem new orleansk dødsmarchjazz til 1980'er synth. Oh Land og Jacob Bellens er gæster.

Som radiovært, skuespiller og fotograf er det altid musik, han tænker i. Og som musiker tænker han både som både som filmkomponist, dj, producer, remixer og sangskriver. Midt i moradset er det dog den sidste rolle, sangskriveren, som står Peders hjerte nærmest, og derfor er du aldrig tættere på ham, end når han rækker armen ud som albumkunstner.

På "Dirt & Gold", hans andet album i eget navn, har han endda kreeret en plade, som i sit væsen udtrykker, hvordan han selv hører musikken. Han kommer nemlig sjældent gennem et samlet, enslydende værk, men shuffler rundt i tid og stemninger. Det er på mange måder et brud med den stilrene og afmålte debut fra 2007.

- Jeg havde lyst til at flegne ud. ville lave noget, som larmede mere og var mere stille. Med mange tempi, mange sangere, mange musikere. Alt hvad jeg gik og hørte, kanaliserede jeg over på pladen, fortæller Peder.

Og han lister rask væk navne op i øst og vest. Tom Waits, Nina Simone, Chet Atkins, Django Reinhardt, Ray Charles og så videre. Så du finder surfguitar, dreven hiphop, franskklingende filmmusik, draculaorgel, spøgelsespop, 1980'er-synth og meget andet på "Dirt & Gold".
- Har det sjæl, har jeg prøvet at tage det med, konstaterer han.

Opbuddet af gæstesolister rummer på samme måde så forskelligartede størrelser som elektrostjerneskuddet Oh Land, P3 Guld-vinderen Jacob Bellens fra I Got You On Tape, Claus Hempler og Signe Marie Schmidt-Jacobsen.

- Nanna Øland giver klasse, Claus Hempler er det cooleste, Bellens ... ... han lyder jo bare for sindssygt og Signe Marie har en fantiastisk der lyder som den kommer fra 50'erne siger Peder om sine gæster.

Passende for det facetterede resultat er numrene opstået enkeltvis mellem Peders andre projekter - som især har været filmmusik de seneste år - men pludselig kunne han se, at de på deres egen aparte facon hang sammen og tegnede konturerne til et album. Et album, som alligevel har en 'Peder'-lyd, som samler alle inputtene.

- Det har især handlet om at komme ud af pappet. Selvfølgelig i produktionen, men også i sangskrivningen. Så jeg har arbejdet virkelig meget på at skrive klarere popsange og for at blive bedre, har jeg blandt andet gået til klaver.

Gennem hele processen har Asger Baden været en nær sparringspartner og medkomponist, mens teksterne er forfattet af Rasmus Olsen.

- Det har egentlig bare handlet om at åbne op for posen, opsummerer Peder.

Relevant information

http://www.sonymusic.dk


Pressekontakt


Firma

Sony Music Entertainment Denmark A/S
Vognmagergade 7, 6. sal
1120 København K, Danmark

  3376 0300

http://www.sonymusic.dk

Modtag nyheder fra Sony Music Entertainment Denmark A/S på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire