Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
26/08-10   -   Pressemeddelelse

The Script følger op på succesdebut

Den irske trio var umulig at komme uden om i 2008. 27. september vender de tilbage med albummet "Science & Faith". Hør singleforløberen allerede nu.

Der er tale om efterfølgeren til én af de seneste års større popsucceser, når The Script sender nyt album på gaden. De tre irere var nemlig hér, dér og alle vegne, da de i 2008 debuterede med deres selvskrevne og håndspillede soulsange. Sange, der ikke alene blev uomgængelige ørehængere, men også indeholdt det menneskelige og sociale engagement, man finder hos landsmændene i U2.

Det er præcis, hvad der venter mere af, når udspillet "Science & Faith" lander i Danmark. Og allerede nu kan man høre førstesinglen "For the First Time" her

Albummet kommer 27. september - samme dag som gruppen optræder i Tivoli ved The Voice ´10.

Showet er passende for The Script, der især blev knuselsket af landets radiolyttere. Først med "We Cry", der blev Ugens Uundgåelige på P3 og siden med kæmpehittet "The Man Who Can't Be Moved", der blev ét af årets flittigst spillede numre og nåede at ligge 59 uger på den danske Airplay Chart - fire af ugerne som nummer ét.

Det selvbetitlede album solgte helt naturligt flot og ramte guldstatus. Triumftoget blev fuldendt, da de få måneder efter debuten udsolgte Lille Vega, blev rykket op i Store Vega og ligeledes kunne melde udsolgt dér. I resten af Europa lagde man bestemt også mærke til The Script, og Paul McCartney bad personligt bandet om at varme op for ham ved en række koncerter.

Relevant information

http://www.sonymusic.dk


Pressekontakt


Firma

Sony Music Entertainment Denmark A/S
Vognmagergade 7, 6. sal
1120 København K, Danmark

  3376 0300

http://www.sonymusic.dk

Modtag nyheder fra Sony Music Entertainment Denmark A/S på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater