Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
02/11-10   -   Pressemeddelelse

Elvis gjort til nutidig rockrebel

Hvordan ville Elvis lyde, hvis han var ung debutant i dag? Det spørgsmål har to ukendte canadiere stillet sig. Resultatet er en flabet og frygtløs leg med kongens klassikere, som udkommer mandag den 8. November.

Man spraymaler ikke kronjuvelerne. Man bøvser ikke under Dronningens nytårstale. Og man lader Kongen hvile i fred.

Den sidste fingerregel om god opførsel er nu blevet brudt af de to canadiere Erich van Tourneau og Hugo Bombardier. De har splittet Elvis' monumentale sange ad og skabt et bud på, hvordan de ville lyde, hvis en ung Elvis skulle udgive sin debutplade i 2010. Deres modige og provokerende projekt er resulteret i albummet "Viva Elvis - The Album" der kommer 27. september og indeholder 12 sange - heriblandt "That's Alright", "Heartbreak Hotel", "Love Me Tender", "Can't Help Falling In Love" og "Suspicious Minds".

Det eneste, der er tilbage fra originalerne, er Elvis' vokal, og de rette stykker er fundet efter mere end 3.000 timers gennemlytninger af albums, film og koncerter. Resten er væk, og der er blevet bygget et tidssvarende og pågående univers op omkring Elvis med fokus på at finde og bevare originalnummerets essens. Et stykke hen ad vejen ligger resultaterne tæt på nutidens kompromisløse garagerockbands som The Hives og hjemlige The Blue Van, men man finder også elementer af blandt andet hiphop, ragga og punk.

- Elvis er ikke et ikon for tabte tider. Han er et ikon for rockens indbyggede trang til at bevæge sig fremad, provokere og opsluge nye strømninger. For rockens evige ungdom. Og det viser det hér album på sin egen facon, både fordi de to bagmænd overhovedet har turdet gøre det, og fordi det er kommet til at lyde, som det gør, siger direktør for Sony Music Denmark, Henrik Daldorph.

Udgivelsen ligger i forlængelse af Cirque du Soleils show i Las Vegas, "VIVA Elvis".

Elvis ville være blevet 75 år i januar i år.

Relevant information

http://www.sonymusic.dk


Pressekontakt


Firma

Sony Music Entertainment Denmark A/S
Vognmagergade 7, 6. sal
1120 København K, Danmark

  3376 0300

http://www.sonymusic.dk

Modtag nyheder fra Sony Music Entertainment Denmark A/S på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire