04/11-10
-
Pressemeddelelse
Adam Lambert bringer hysteriet til Danmark
Vega bliver fyldt med nogle af verdens mest dedikerede fans, når Adam Lambert kigger forbi Vega d. 10. november.
Med glam, ekstravaganza og en knivspids skandalemageri har Adam Lambert gennem det seneste år manifesteret sig som et af tidens største teenageidoler. Og han tager hele pakken med sig til sin første optræden i Danmark på onsdag d. 10. november i Store Vega.
Koncerten er del af hans Glam Nation Tour, hvor han har bygget en hel verden op omkring sangene fra sit debutalbum "For Your Entertainment".
- Scenen har været mit hjem, siden jeg var barn, og med min baggrund i musikteater har udsigten til at lave mit debutalbum om til et liveshow været virkelig spændende, fortæller Lambert.
28-årige Lambert har spillet med i professionelle teateropsætninger, siden han var 10 år gammel. Men det var med sin deltagelse i American Idol, at han blev kanoniseret ud som verdensstjerne - og det på trods af han blev nummer to.
For med sit tusmørkeunivers og sine visuelle og musikalske inspirationskilder som Queen, Led Zeppelin og Madonna har han skabt et sjældent dedikeret følge af teenagere, for hvem han er et regulært ikon - en slags poppens udgave af "Twilight".
- Jeg håber, publikum er i stand til at slippe virkeligheden og falde ind i en verden fyldt med glam, drama og spænding, siger han.
Relevant information
http://www.sonymusic.dk
Firma
Sony Music Entertainment Denmark A/S
Vognmagergade 7, 6. sal
1120 København K,
Danmark
3376 0300
http://www.sonymusic.dk
Modtag nyheder fra Sony Music Entertainment Denmark A/S på mail
Tilmeld dig her