Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
11/11-10   -   Pressemeddelelse

Shakira overdænges af anmelderros

Den lille colombianske hoftesvinger får safterne til at koge hos kritikerskaren med udspillet "The Sun Comes Out".

2010 viser sig som et strålende år for Shakira. Hendes single til VM i fodbold "Waka Waka (This Time for Africa)" har solgt to millioner singler og har haft over 170 millioner visninger på YouTube, og nu er hendes seneste album "The Sun Comes Out" (spansk titel "Sale El Sol") også kommet flot fra start.

Stjernerne og rosen regner nemlig ned over colombianeren fra en række centrale medier. Entertainment Weekly giver topkarakteren A, mens AllMusic.com giver 4,5 stjerner ud af 5 og konstaterer, at "ingen laver så gode popalbums i det her årtusind som hende".

Hos Billboard giver man ikke karakterer, men teksten i anmeldelsen levner ingen tvivl om begejstringen: ""Sale el Sol" formår at bygge bro mellem den gamle og den nye Shakira med en glød, som fastholder dig helt til slut."

På det nye album smelter Shakira musikalske verdener sammen ved at trække på sine påvirkninger fra det varmblodede syd og det cool nord. Første single "Loca" er netop sådan et sammenstød, for her samarbejder hun med det britiske hip hop-fænomen Dizzee Rascal.

"The Sun Comes Out" følger op på "She Wolf", der kom sidste efterår og gik nummer ét og solgte platin i en række lande.

Relevant information

http://www.sonymusic.dk


Pressekontakt


Firma

Sony Music Entertainment Denmark A/S
Vognmagergade 7, 6. sal
1120 København K, Danmark

  3376 0300

http://www.sonymusic.dk

Modtag nyheder fra Sony Music Entertainment Denmark A/S på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire