15/11-10
-
Pressemeddelelse
Dansk duo går guld med - You & Me - der nu også lanceres internationalt
Electric Lady Lab er flyvende for tiden - ikke alene har deres single solgt til guld med mere end 15.000 downloads, den er også komfortabelt på vej mod et af de få eftertragtede platintrofæer.
På YouTube har mere end 575.000 kigget med på den unikke video baseret på mere end 1.000 stillbilleder, og den hype har medvirket til, at Electric Lady Lab nu også kan glæde sig over, at deres single netop er blevet udsendt i syv lande (Sverige, Norge, Finland, Holland, Belgien, Grækenland og Ungarn) og endnu flere følger, bl.a. følger det store og vigtige marked Tyskland til januar.
Januar bliver også måneden, hvor duoen udsender deres endnu ubetitlede debutalbum. Det bliver den 10. januar, at man kan høre resultaterne af arbejdet i lyd-laboratoriet.
Om Electric Lady Lab
De har allerede smagt på international musiksucces hver for sig, men det var først da ungdomsvennerne Stine Hjelm Jacobsen (vokaler) og Martin Bøge Pedersen (sangskrivning og produktioner) fandt sammen for et par år siden, at de for alvor fandt melodien. Martin og Stine mødte oprindelig hinanden på en musikskole i Køge syd for København. Her spillede de to teenagere i band sammen, men dengang førte venskabet ikke til en fælles karriere. Mens Stine blev headhuntet til en international pladekontrakt med det punkinspirerede band Nu, dyrkede Martin den mere urbant vibrerende pop i duoen The Loft.
Om "You & Me"
Ganske sensationelt lykkedes det de to danskere at sample 'Rhythm Is A Dancer' på det nye hit 'You & Me'. Eurodance-klassikerens karakteristiske tema får lov at kickstarte den fængende sag om rastløs kærlighed og afsavn i en storbys ensomt gjaldende gader. Det forvandlede hit har ikke blot toppet airplay-charten på en række hjemlige radiostationer og solgt til en foreløbig guldstatus med mere end 15.000 downloads - i udlandet har en massiv nethype medført, at nummeret nu har rundet mere end en halv million afspilninger på YouTube.
Relevant information
http://www.sonymusic.dk
Firma
Sony Music Entertainment Denmark A/S
Vognmagergade 7, 6. sal
1120 København K,
Danmark
3376 0300
http://www.sonymusic.dk
Modtag nyheder fra Sony Music Entertainment Denmark A/S på mail
Tilmeld dig her