Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
30/11-10   -   Pressemeddelelse

Ny Michael Jackson-sang lækket i dag

Fra i dag kan man høre endnu en smagsprøve fra det kommende Michael Jackson-album, "Michael", der udkommer i Danmark d. 13. december. Det drejer sig om nummeret med den nærmest profetiske titel "Much Too Soon"; et nummer, som kommer til at afslutte albummet. Det kan streames via iTunes' service Ping fra i dag tirsdag og en uge frem og markerer, at der nu er under to uger til, at hele albummet bliver sluppet løs.

"Michael" består af ti nye numre som er kreeret primært gennem de sidste år af hans liv, deriblandt den officielle første single "Hold My Hand" featuring Akon. Helt til sin død skrev og indspillede han forskellige steder i verden med håndplukkede samarbejdspartnere, så her er altså ikke tale om arkivmateriale, men friske sange som Jackson selv ville udgive. Blandt samarbejdspartnerne finder man Lenny Kravitz, Akon og 50 Cent.

Michael Jackson døde 50 år gammel den 25. juni 2009. Kronet som "The King of Pop" nåede han at blive et af de største ikoner i verdenshistorien med sine uomgængelige hits, sin banebrydende dans og sin revolutionerende brug af billeder og video. Det anslås, at han har solgt over 750 millioner plader på verdensplan og har blandt andet vundet 13 amerikanske Grammys og haft 13 nummer ét singler i USA - mere end nogen anden mandlig solokunstner i historien.

Den fulde trackliste for "Michael":

1. Hold My Hand (Duet with Akon)

2. Hollywood Tonight

3. Keep Your Head Up

4. (I Like) The Way You Love Me

5. Monster (Featuring 50 Cent)

6. Best Of Joy

7. Breaking News

8. (I Can't Make It) Another Day (Featuring Lenny Kravitz)

9. Behind The Mask

10. Much Too Soon

Relevant information

http://www.sonymusic.dk


Pressekontakt


Firma

Sony Music Entertainment Denmark A/S
Vognmagergade 7, 6. sal
1120 København K, Danmark

  3376 0300

http://www.sonymusic.dk

Modtag nyheder fra Sony Music Entertainment Denmark A/S på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire