17/12-10
-
Pressemeddelelse
Michael Jacksons, Michael går guld
Michael Jacksons første posthume album "Michael", der udkom i Danmark i fredags d. 10. december, er efter kun én uge gået guld med mere end 15.000 solgte eksemplarer.
"Michael" albummet er blevet lanceret under stor mediebevågenhed og har været genstand for mange følelser og delte meninger, men interessen for stjernens nye sange lever heldigvis i bedste velgående. Udover at have opnået guldstatus allerede, har albummet i lang tid også ligget nummer ét på iTunes' albumhitliste. Desuden er musikvideoen til "Hold My Hand" siden premieren for en uge siden set over 7,5 millioner gange globalt.
Færdiggørelsen af "Michael" albummet har kunnet lade sig gøre, fordi Michael Jackson allerede inden sin død var påbegyndt arbejdet og løbende havde grundige samtaler med mennesker, han arbejdede sammen med eller planlagde at arbejde med. Derudover efterlod hans sig - foruden massevis af indspilninger - også detaljerede oversigter over sine planer i form af håndskrevne noter og skitser. Sony Music og Michael Jacksons Estate følte en stæk forpligtigelse over for Jackson og hans millioner af fans, og i respekt for hans eftermæle har alle involverede derfor stræbt mod at efterleve hans planer.
Af samme årsag er der også blevet lavet et stort researcharbejde for at ratificere ægtheden af optagelserne som albummet bygger på. Bl.a. blev seks af Michael Jackson tidligere producere gennem de sidste 30 år - Bruce Swedien, Matt Forger, Stewart Brawley, Michael Prince, Dr. Freeze og Teddy Riley - inviteret til en lyttesession, hvor de blev præsenteret for rå-udgaverne af fx Cascio-indspilningerne. Alle bekræftede, at det var Michael Jacksons stemme på optagelserne.
Relevant information
http://www.sonymusic.dk
Firma
Sony Music Entertainment Denmark A/S
Vognmagergade 7, 6. sal
1120 København K,
Danmark
3376 0300
http://www.sonymusic.dk
Modtag nyheder fra Sony Music Entertainment Denmark A/S på mail
Tilmeld dig her