Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
07/02-11   -   Pressemeddelelse

Thomas Ring bryder stilheden

Sidste års X Factor-vinder er klar med sin første single "Break the Silence". Den kan opleves, når han gæste optræder i X Factors første live show d. 11. februar. Hele albummet er ude 7. marts.

Efter et halvt års slid med sangskrivning, indspilninger og finpudsninger har Thomas Ring premiere på sin første single. Den bærer den sigende titel "Break the Silence" og er skrevet af Thomas Ring selv.

- Min virkelige drivkraft i musikken har altid været drømmen om at komme ud med mine egne sange. Så det hér er min lille baby. Mit hjerteblod. Det er helt fantastisk at være nået hertil, siger Thomas Ring.

"Break the Silence" rammer første gang publikums ører ved X Factor-showet fredag d. 11. februar, hvor han optræder live. Herefter bliver det sat til salg digitalt.

- Det er et popmusik med et ekstra lag under, afslører Thomas Ring.

- Den har et håndspillet klaverstykke, som viser, at vi har arbejdet organisk, men der er også nogle elektroniske momenter, der giver mere smæk på. Og så er det en fortælling. Det kommer til at kendetegne store dele af pladen.

Thomas Ring er den første X Factor-vinder, der har skrevet sit materiale, og hele albummet lander 7. Marts, og kommer til at indeholde 11 numre.

Siden sin sejr ved sidste års X Factor har han - foruden albumarbejdet - passet sit job som lærer på Hellerup Skole og optrådt på en række festivaler.

Relevant information

http://www.sonymusic.dk


Pressekontakt


Firma

Sony Music Entertainment Denmark A/S
Vognmagergade 7, 6. sal
1120 København K, Danmark

  3376 0300

http://www.sonymusic.dk

Modtag nyheder fra Sony Music Entertainment Denmark A/S på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire