Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
10/02-11   -   Pressemeddelelse

Veto-medlemmer smelter sammen i spejlvideo

Det visuelt ambitiøse orkester har premiere på første video fra deres nye album. Den leger med tanken om bandet som fem individer, der udgør ét hele.

Med det kommende album "Everything Is Amplified" cementerer Veto deres filosofi om at kreere musik i plenum. For alt er baseret på den samlede skabende kraft, de fem medlemmer frembringer, når de går i studiet.

Netop den forfinede dynamik bliver skildret abstrakt i videoen til den aktuelle single "This Is Not". Ved hjælp af hundrede spejle i alverdens former lader Visuals Kollektivet Dark Matters, bestående af Rune Brink og Lasse SameSame Andersen, nemlig de fem medlemmer glide sammen og fra hinanden for at vise, hvordan de nok er fem mennesker, men som band ét hele. Det foregår i et fortættet og kontant visuelt univers, som naturligt læner sig op af sangen. Spejllaboratoriet blev skabt i løbet af tre dage, hvor reflektioner, frakturer og rammer af over 200 speciellavede laserskårede spejle udgjorde det som skulpturer og installationer til at skabe videoen

Videoen får premiere den 10. februar - tjek den på http://www.vetonet.dk/thisisnot/
"Everything Is Amplified" kommer 28. februar, men allerede 25. februar fejrer bandet udgivelsen med en koncert i Stærekassen i København, hvor blot 250 mennesker bliver lukket ind. Billetter til den begivenhed kan købes via Billetlugen.

Albummet har netop fået sit artwork offentliggjort, som er skabt af kunstgruppen Bemerk, der har sit udgangspunkt i netop videoen "This Is Not".

Det er Vetos tredje udspil og følger op på "Crushing Digits" fra 2008. "This Is Not" har allerede været Ugens Uundgåelige på P3, hvilket var endnu en understregning af Vetos status som et af de mest populære og anerkendte danske bands i dette årtusind. En status, som løbende er blevet illustreret af priser som P3 Guld i 2008 og en Danish Music Award i 2009 i kategorien 'Årets Danske Gruppe' og hele 4 Gaffa Priser i 2009.

I forlængelse af albummet drager gruppen på en turné, der begynder i Århus 24. marts - aktuelle datoer findes på www.vetonet.dk.

Relevant information

http://www.sonymusic.dk


Billeder


Pressekontakt


Firma

Sony Music Entertainment Denmark A/S
Vognmagergade 7, 6. sal
1120 København K, Danmark

  3376 0300

http://www.sonymusic.dk

Modtag nyheder fra Sony Music Entertainment Denmark A/S på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire