Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
03/03-11   -   Pressemeddelelse

Thomas Ring skriver X Factor-historie

Sidste års vinder står ved affyringsrampen med et tidløst og selvkomponeret debutalbum. X Factor-dommeren, Pernille Rosendahl, kalder det 'smukt og personligt'.

Der bliver skrevet vigtig X Factor-historie, når Thomas Ring debuterer på mandag den 7. marts. For første gang sætter vinderen af landets mest elskede og diskuterede tv-program nemlig sig selv på spil med egne sange.

Derfor kan man vente et stærkt personligt udspil, og det skinner allerede igennem på titlen "Wrong Side of the Daylight", der skildrer Thomas Rings tidligere tendenser til at gemme sig væk med sin kunst. Det er slut nu.

Én af dem, som har fulgt både X Factor-sejren og den ét år lange albumproces, er Pernille Rosendahl.

- Han er meget unik i X Factor-sammenhæng, fordi han er helt sin egen. Han har et grund-DNA, som han ikke har slækket på, og han har brugt blod, sved og tårer for at få sig selv ned i albummets riller. Han har lavet et smukt og personligt album, hvor man fornemmer hans tilstedeværelse og person i alle hjørner. Og det er noget af det sværeste, når man debuterer: At give lytteren et billede af, hvem man er, siger Pernille Rosendahl.

"Wrong Side of the Daylight" rummer i alt 11 numre, som Thomas har skrevet gennem de seneste år. De vrimler med personer, scener og følelser fra hans eget liv, og han cirkler omkring det helt jordnære og genkendelige. Første single, "Break the Silence", havde premiere live i X Factor i februar og bliver nu flittigt spillet på landets radiostationer. Til maj tager Thomas Ring og bandet hul på deres første soloturné, som bringer dem gennem landes fire største byer.

Relevant information

http://www.sonymusic.dk


Pressekontakt


Firma

Sony Music Entertainment Denmark A/S
Vognmagergade 7, 6. sal
1120 København K, Danmark

  3376 0300

http://www.sonymusic.dk

Modtag nyheder fra Sony Music Entertainment Denmark A/S på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire