Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
08/03-11   -   Pressemeddelelse

Rockhunden glammer: AC/DC udgiver koncertoptagelse

Black Ice World Tour har været et sandt triumftog i alle verdenshjørner. Nu bliver oplevelsen eviggjort på"AC/DC Live At River Plate, som kommer 9. maj både på dvd og blu-ray. Se traileren allerede nu.

Utrættelige AC/DC har med Black Ice World Tour henrykket mere end fem millioner mennesker i 108 byer gennem 28 lande. Og både publikum og kritikere har sammenstemmende hyldet bandet for at være verdens bedste billet, hvis man søgte rock 'n' roll tappet direkte fra kilden.

Derfor har det været længe ventet, at gruppen dokumenterede deres præstation, som vel at mærke kom efter 13 års fravær. Og det sker nu med udgivelsen af "AC/DC Live At Rive Plate", som er optaget over tre aftener i Buenos Aires med 32 HD-kameraer. Foruden den 110 minutter lange koncertoptagelse rummer dvd'en en tur bag scenerne til forberedelserne af de ekstravagante shows, som inkluderer et tog, en kæmpe oppustelig dukke og selvfølgelig klokke og kanoner.

Koncerten udkommer 9. maj på dvd og blu-ray, men en af de nærmeste dage offentliggøres en trailer for udgivelsen til dem der ikke kan vente.

Black Ice World Tour fulgte op på gruppens album "Black Ice", som gik nummer ét i 31 lande. AC/DC har i den forbindelse spillet to gange i Danmark - først i Parken i juni 2009, siden i Horsens i juni 2011. Begge koncerter blev udsolgt på få minutter og fik topkarakterer af en samlet kritikerskare.

Herhjemme venter nu en decideret AC/DC-hyldest. Det sker, når en række danske sangerinder tolker gruppens sange ved We Proudly Present AC/DC 18. marts i Copenhagen Jazzhouse. Senest er Marie Carmen Koppel blevet tilføjet programmet.

AC/DC Live At River Plate tracklist:
Rock N Roll Train
Hell Ain't A Bad Place To Be
Back In Black
Big Jack
Dirty Deeds Done Dirt Cheap
Shot Down In Flames
Thunderstruck
Black Ice
The Jack
Hells Bells
Shoot To Thrill
War Machine
Dog Eat Dog
You Shook Me All Night Long
T.N.T.
Whole Lotta Rosie
Let There Be Rock
Highway To Hell
For Those About To Rock (We Salute You)

Relevant information

http://www.sonymusic.dk


Pressekontakt


Firma

Sony Music Entertainment Denmark A/S
Vognmagergade 7, 6. sal
1120 København K, Danmark

  3376 0300

http://www.sonymusic.dk

Modtag nyheder fra Sony Music Entertainment Denmark A/S på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire