23/03-11
-
Pressemeddelelse
Mads Langer slipper single og albumdato
Den populære danske sanger og sangskriver håber, singlen "Microscope" både skaber smil og melankoli. Nummeret er første smagsprøve fra albummet "Behold", som kommer 9. maj.
Mængden af musikelskere, der har fået øjnene op for danske Mads Langer gennem de seneste år, er vokset drastisk. Først via hans gennemarbejdede albums og siden via en række hits. Hans coverversion af Olives "You're Not Alone" har fået ham på hitlisterne i en række europæiske lande, hans eget nummer "The River Has Run Wild" kom med i kultserien "Vampire Diaries", og sangen "Fact-Fiction" blev en darling blandt Myspace-brugerne.
Nu er han klar med næste hit i rækken, nemlig "Microscope". Det er sendt ud digitalt og i landets radioer, og den leger med en dobbelthed mellem musik og lyrik.
"Microscope" er en af de sange, jeg skrev virkelig hurtigt. Det tog mig omkring 30 minutter, og bagefter havde jeg en følelse af, at jeg ikke vidste, hvor den kom fra. Musikken er ret glad, men så kom teksterne, og ... Forhåbentlig er det en sang, der på samme tid får dig til at smile og giver dig en melankolsk følelse, afslører Mads Langer.
Skibonittens tredje album "Behold" kommer 9. maj og rummer en række sange om de største temaer i verden som liv, død og kærlighed. På den musikalske side har målet være at ramme den live-intensitet, som har kendetegnet hele Langers karriere.
- Jeg er meget inspireret af den måde, jazzmusikere som Keith Jarrett slipper kontrollen over hænderne og skaber store poetiske øjeblikke via improvisation. Det samme gælder andre store kunstnere som Ryan Adams og Jeff Buckley. Jeg kan relatere til alle tre, fordi de lader sig føre smukke steder hen af deres intuition og musikalitet, og det er samme måde, min musik opstår på, siger han.
Blandt samarbejdspartnerne på det kommende album finder man Martin Terefe, der har komponeret og produceret for en perlerække af navne som a-ha, James Morrison, Martha Wainwright, Jason Mraz, Cat Stevens, Heather Nova og Jamie Cullum. Desuden gæster Justin Hawkins fra The Darkness.
Langer debuterede i 2006 med albummet "Attention Please", hvorfra nummeret "Breaking News" var Ugens Uundgåelige på P3. Albummet blev fulgt op af "Mads Langer" i 2009. Til maj tager Langer på en lille danmarksturné, hvor han besøger landets fire største byer
11.maj 2011 - Magasinet, Odense
12. maj 2011 - Store Vega, København
13. maj 2011 - Musikhuset, Århus
14.maj 2011 - Skråen, Aalborg
Presseside : http://presse.sonymusic.dk
Brugernavn: presse
Password: adgang
Relevant information
http://www.sonymusic.dk
Firma
Sony Music Entertainment Denmark A/S
Vognmagergade 7, 6. sal
1120 København K,
Danmark
3376 0300
http://www.sonymusic.dk
Modtag nyheder fra Sony Music Entertainment Denmark A/S på mail
Tilmeld dig her