Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
06/05-11   -   Pressemeddelelse

Tegn fra oven: AC/DC sælger 666 dvd'er

Sony Music Denmark modtog fredag morgen signaler fra rockguderne: AC/DC's nye dvd-udgivelse solgte torsdag 666 eksemplarer.

Rockguderne drillede Sony Music Denmark fredag morgen. For da en medarbejder gennemgik gårsdagens salg til pladebutikkerne, tronede 666 frem i talkolonnerne. Og det stod foran ingen ringere end AC/DC, som på mandag udsender dvd'en "AC/DC: Live At River Plate".

- Butikkerne har købt rigtig mange eksemplarer allerede, så de er klar på mandag. Men vores salg torsdag ramte lige præcis 666, og jeg kunne ikke lade være med at smile, da jeg så det. Det virker lidt som om, at nogle har sendt os et tegn, siger marketingmanager Johannes Dybkjær Andersson fra Sony Music Denmark.

Tallets symbolværdi stammer fra Johannes' Åbenbaring i Det Nye Testamente, hvor det er Dyrets Tal, men ofte bliver det kædet sammen med Lucifer selv. Og hvis der er nogen, som både i lyd og look repræsenterer det bæst, er det AC/DC's guitarist Angus Young, der ynder at springe rundt med horn i panden og smide om sig med djævelske riffs.

Det er netop, hvad "AC/DC: Live At River Plate" skildrer. Hele AC/DC's rockeksplosion er nemlig blevet filmet med 32 HD-kameraer over tre koncerter i Buenos Aires. Koncerterne var et led i Black Ice World Tour, som har henrykket mere end fem millioner mennesker i 108 byer gennem 28 lande. Og både publikum og kritikere har sammenstemmende hyldet bandet for at være verdens bedste billet, hvis man søgte rock 'n' roll tappet direkte fra kilden.

Fyens Stiftstidendes Simon Staun har allerede set optagelserne fire gange og skriver i sin femstjernede anmeldelse: "... den her koncert-dvd er med til at understrege, hvilken magi, der kan skabes, når et band vil rocke for enhver pris."

Relevant information

http://www.sonymusic.dk


Billeder


Pressekontakt


Firma

Sony Music Entertainment Denmark A/S
Vognmagergade 7, 6. sal
1120 København K, Danmark

  3376 0300

http://www.sonymusic.dk

Modtag nyheder fra Sony Music Entertainment Denmark A/S på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire