Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
16/05-11   -   Pressemeddelelse

SHANGHAI udgiver debut EP

Debuterende duo produceret af Kasper Winding.

Niels Brandt og Nicolaj Kornerup har lavet musik sammen under navnet Shanghai de sidste tre år, og har allerede vist, at de i den grad vil og kan selv. De har på egen hand udgivet musik, fået lavet artwork og musikvideo til nummeret Smoke & Mirrors.

Den 23. Maj udkommer deres debut-EP "The Priest" på Sound Of Copenhagen Records. En EP, der er blevet til med hjælp fra Kasper Winding, som har siddet i producerstolen, og som har gjort et suverænt stykke arbejde med musikken. Den danske duo har altid været meget inspireret af Winding, og fandt hurtigt, at det var et godt og lærerigt samarbejde. Deres producer var respektfuld og samtidig meget direkte, og har presset dem til tage svære valg med musikken. Vigtigst af alt forstod han virkeligt den lyd og sjæl, som duoen gerne vil ramme med deres musik.

Der en del åbenlyse 80'er referencer i musikken, men Niels og Nicolaj lader sig inspirerere af mange forskellige ting: Maurice Ravel, Holger Bech, Dostevjeskij, Raymond Kurzweil, Franz Kafka, en pige i der arbejdede i 7-eleven ved vanløse station, The Blue Nile, Carl Jung og Peter Gabriel.

Man kan undre sig over duoens navn, da der ikke umiddelbart er de store asiatiske inspirationskilder at få øje på. Det handler mere om stemning end geografi. Da Shanghai startede med at lave musik sammen, eksperimenterede de med at skifte navn en gang om ugen - måske mest af alt, fordi de ikke kunne finde navnet. Men en aften over mexikansk mad faldt emnet på Shanghai. Der var en stemming i byen, som stemte overens med stemningen i et af de numre, de netop havde lavet. Det er nu stemningen i bandet, navnet udtrykker.

Duoen havde et nummer med på Sound Of Copenhagen vol. 6 og er efterfølgende blevet signet til pladeselskabet bag. EPen The Priest er forgænger for et debutalbum, der forventes færdigt foråret 2012. Og af den plade, kan man som af EPen forvente sig kvalitetsmusik fra hjertet:

"Vi ser os selv som komponister mere end noget andet og det er de enkelte sange, der bestemmer vejen".

The Priest er ude den 23/5 - to dage efter at de giver koncert på Rust i KBH.

Shanghai skal spille Spot festival, Start festival og Trailerpark Festival hen over sommeren.

Trackliste for EP'en:

1.Looking for Love
2.Smoke and Mirrors
3.Mine, Mine, Mine
4.Planes, Trains & Automobiles

Looking for Love og Smoke and Mirrors er blevet remixet af bl.a. Lulu Rouge, Rosa Lux & Peter Visti.

Relevant information

http://www.sonymusic.dk


Pressekontakt


Firma

Sony Music Entertainment Denmark A/S
Vognmagergade 7, 6. sal
1120 København K, Danmark

  3376 0300

http://www.sonymusic.dk

Modtag nyheder fra Sony Music Entertainment Denmark A/S på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire