Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
25/05-11   -   Pressemeddelelse

PJ20 - Pearl Jam fejrer jubilæum

I år er det 20 år siden Pearl Jam udsendte debutalbummet "Ten" - et album der indeholder singlerne "Alive", "Even Flow", og "Jeremy" og som resulterede i det store gennembrud for bandet.

Det bliver fejret til september med en film, et soundtrack, en bog og en stort opsat koncert.

Pearl Jam Twenty - en film af Cameron Crowe
Filmen "Pearl Jam Twenty" er skabt ud fra over 1200 timers materiale, hvoraf størstedelen aldrig er set før, og er suppleret med nye interviews samt liveoptagelser. "Pearl Jam Twenty" er det ultimative portræt af Pearl Jam, fortalt af den prisvindende instruktør og musikjournalist Cameron Crowe. Crowe har bl.a. skrevet og instrueret successerne "Jerry Mcguire" og "Almost Famous", men startede sin karriere som skribent for for Rolling Stone.

Første klip fra filmen ligger på bandets hjemmeside www.pearljam.com/mookie-ten

I forbindelse med filmen har Cameron Crowe udvalgt en række sange, der udkommer som soundtrack. Crowe har også skrevet forord til bogen, der ellers er forattet af Jonathan Cohen (til daglig musikbooker på Late Night with Jimmy Fallon) sammen med Mark Wilkerson (forfatter til Who Are You: The Life of Pete Townshend) og designet af Pearl Jams faste designer Regan Hagar. Bogen er en æstetisk imponerende udgivelse og kortlægger bandets historie gennem de sidste to årtier.

Læs mere her: http://www.pearljam.com/news/pearl-jam-twenty-film-book-soundtrack

I USA fejrer Pearl Jam jubilæet ved at spille deres eneste koncert i USA i 2011 til "Pearl Jam's Labor Day anniversary weekend concert" i september, der bl.a. også byder på koncerter fra Strokes, Queens of the Stone Age & Mudhoney.

Relevant information

http://www.sonymusic.dk


Pressekontakt


Firma

Sony Music Entertainment Denmark A/S
Vognmagergade 7, 6. sal
1120 København K, Danmark

  3376 0300

http://www.sonymusic.dk

Modtag nyheder fra Sony Music Entertainment Denmark A/S på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire