Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
06/06-11   -   Pressemeddelelse

Dansk kæmpetalent sender os til månen

Rasmus Thude forveksles med Justin Timberlake af alverdens musikfans, og herhjemme er han udråbt til et af vores største poptalenter. Nu er hans første single klar.

Hvad enten du spørger musikmanagers, radiochefer, producere eller pladeselskabsfolk, får du samme svar: Hit, hit, hit! Og nu får resten af Danmark mulighed for at tage del i begejstringen, for Rasmus Thudes første single "Til Månen & Tilbage Igen" er netop udkommet.

Her bekræfter den 22-årige randrusianer, at han vitterlig har indlevelse, timing og vokalkraft til at sende enhver lytter til månen. Nummeret er skrevet af Rasmus Thude, produceret og co'writtet af Pitchshifters.

Rasmus Thudes potentiale blev sat i relief allerede i slutningen af 2010, hvor MTV troede, at hans engelske nummer, "Take You Down", var en ny skæring fra Justin Timberlake. Fans verden over roste Timberlake for det, og verdensstjernen måtte til sidst fortælle over Facebook, at det altså ikke var ham, men danske Rasmus Thude, som stod bag.

Siden har Rasmus Thude taget orlov fra sine medicinstudier for at hellige sig den musik, han har dyrket hele livet. Og hos Sony Music lægger man ikke låg på forventningerne til det arbejde:

- Rasmus er et de største talenter, jeg har set. Han har potentiale til at blive en verdensstjerne, siger direktør for Sony Music Denmark, Henrik Daldorph.

Relevant information

http://www.sonymusic.dk


Billeder


Pressekontakt


Firma

Sony Music Entertainment Denmark A/S
Vognmagergade 7, 6. sal
1120 København K, Danmark

  3376 0300

http://www.sonymusic.dk

Modtag nyheder fra Sony Music Entertainment Denmark A/S på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire