Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
08/11-11   -   Pressemeddelelse

Kom forrest hvis du ønsker hjælp til selvbetjening

Borgere i Fredensborg, Frederikssund, Furesø, Holbæk, København og Sorø kan nu både chatte og ringe når de kontakter den fælleskommunale selvbetjeningshotline - det vi i Sorø kalder straXen. Linjen er åben fra kl. 8-22 på alle hverdage.

"Vi har etableret den fælleskommunale selvbetjeningshotline for at understøtte borgernes brug af de mange digitale, kommunale servicetilbud," fortæller Peter Rosgaard, centerchef for Borgerservice og Kultur i Furesø Kommune, og fortsætter: "For mange er det en fordel, at de kan få svar på deres spørgsmål med det samme og når det passer ind i deres hverdag. Og da de digitale servicetilbud er åbne døgnet rundt er det vigtigt at man også kan få hjælp til at benytte dem udenfor Borgerservices normale åbningstid."

Positiv særbehandling af de digitale
Fremover kommer man direkte i kontakt med en borgerservicemedarbejder, der kan guide, når man henvender sig via straXen. De borgere, der gør en aktiv indsats for at betjene sig selv på nettet, men får brug for lidt hjælp undervejs, slipper derfor for at vente i kø sammen med alle andre, der kontakter kommunerne telefonisk eller personligt - de kan springe direkte ind og få hjælp.

"Vi har konstateret, at der er forskel på, hvor mange borgere der er vant til at benytte chat i kontakten med det offentlige. Derfor har vi nu valgt også at tilbyde telefonisk hjælp til selvbetjening i vores fælleskommunale hotline" siger Ole Lollike, chef for Borger- og organisationsservice i Holbæk kommune.

Der er mange fællesoffentlige initiativer i gang for at gøre borgerbetjeningen mere digital og mere effektiv. Med initiativerne i både den fællesoffentlige og den fælleskommunale digitaliseringsstrategi vil der ske store forandringer i måden borgerne er i kontakt med det offentlige.
"Med muligheden for hurtigt og nemt at få hjælp i selvbetjeningshotlinen har vores borgere en absolut fordel frem for mange andre," fortæller kommunerne bag projektet.

Fakta om projekt "Online borgerbetjening 24/7"
Den fælleskommunale selvbetjeningshotline blev etableret 6. juni 2011 under overskriften "Kommunerne holder åbent når borgerne har fri" i shared service-setup mellem Fredensborg, Frederikssund, Furesø, Holbæk og Sorø kommuner.

Den 1. oktober 2011 blev samarbejdet under overskriften "Online borgerbetjening 24/7 har vokseværk" udvidet, således at også Københavns kommune blev en del af samarbejdet omkring selvbetjeningshotlinen. Samtidig blev åbningstiden udvidet så borgerne i de seks kommuner nu kan få hjælp til selvbetjening fra kl. 8-22 alle hverdage.

Under overskriften "Serviceløft til ledige" blev hele Jobcenterområdet den 25. oktober 2011 omfattet af adgangen til at få hjælp udenfor kommunernes normale åbningstid, idet der nu også er information om regler, rettigheder og pligter i ledige og sygemeldtes kontakt med Jobcenter tilgængeligt i kommunernes kontaktcenterløsning.

Projekt "Online Borgerbetjening 24/7" er støttet af Fonden for Velfærdsteknologi.

Relevant information

http://www.soroe.dk/


Pressekontakt


Firma

Sorø Kommune
Rådhusvej 8
4180 Sorø, Danmark

  57 87 60 00

http://www.soroe.dk/

Modtag nyheder fra Sorø Kommune på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire