Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
31/08-12   -   Pressemeddelelse

Rygeloven er blevet revideret

Rygeloven som trådte i kraft i 2007 omkring røgfri miljøer er revideret og nye bestemmelser gælder fra den 15. august 2012. Den nye lov omfatter, at flere miljøer skal være røgfrie. Der er tale om arbejdspladser, institutioner, skoler, uddannelsessteder, indendørs lokaliteter, hvortil offentligheden har adgang, kollektive transportmidler og taxaer samt serveringssteder. Formålet med loven er at udbrede røgfri miljøer med henblik på at forebygge sundhedsskadelige effekter af passiv rygning og forebygge, at nogen ufrivilligt kan udsættes for passiv rygning.

Hvad er frihed?
Der kan være mange meninger om den reviderede rygelov. Er frihed at kunne ryge og købe cigaretter, som man vil? Og hvad med den enkeltes frihedsoplevelse, når vi ved, at rygning giver den enkelte 10 år med sygdom og forringet livskvalitet op til livets afslutning? Den offentlige debat er stadig varm i forhold til emnet og det er godt, så vi kan bevare et samfund, der bygger på demokratiske værdier.

14.000 dør stadig årligt af rygning
14.000 mennesker dør årligt på grund af rygning og herudover er der 900 mennesker, der dør om året på grund af passiv røg. Ser man på, hvor mange danskere der er stoppet med at ryge, siden den første rygelov trådte i kraft i 2007 er der ingen tvivl om, at det for mange har været en døråbner til at blive røgfri. Bare alene sidste år i Danmark blev 140.000 danskere røgfri.

Når man ser på tobaksforbruget sammenlignet med de rygere, der er tilbage, har forbruget ikke ændret sig, som man kunne ønske. Det fortæller noget om, at de rygere der er tilbage er storrygere og derfor kræver en ekstra indsats i form af støtte og vejledning, hvis de ønsker at komme igennem et godt rygestopforløb uden for mange nederlag.

Mange rygere føler sig i forvejen stigmatiserede og oplever det meget besværligt overhovedet at få lov til at ryge. Alligevel kan den nyreviderede rygelov måske være med til at få nogen til at gøre et forsøg, når alle undersøgelser viser, at syv ud af 10 rygere, gerne vil stoppe med at ryge.

Hjælp til at blive røgfri
Det kræver en indsats at holde op med at ryge, men undersøgelser viser, at man har fem gange større chance for at blive røgfri, hvis man får hjælp til det. Rygestopkurser og rådgivningsforløb, der ledes af en uddannet rygestop-rådgiver, kombineret med medicinske hjælpemidler, hvor det er relevant, giver den bedste hjælp til rygestop. Det siger både videnskabelige undersøgelser og vores erfaringer i Sorø Sundhedscenter. Hos de deltagere, der har været på et rygestopkursus, er mellem 20 og 30 % stadig X-rygere efter 1 år og det er højt i forhold til andre metoder til rygestop.

Bor man i Sorø Kommune har Sorø Sundhedscenter kompetente rygestoprådgivere med flere års erfaring, som står klar til at hjælpe, hvis man ønsker at blive røgfri. Der er mulighed for at komme til individuel rådgivning, hvor ens rygestoprådgiver vil være en fast støtte eller man kan tilmelde sig et rygestopkursus, hvor man er sammen med andre og kan få den rette vejledning og inspiration til fastholdelse af sit rygestop.

Praktiske oplysninger om kommende kursus
Næste rygestopkursus starter i Stenlille den 13. september og der er stadig ledige pladser.
Kurset ledes af en uddannet rygestopinstruktør og forløber over 5 gange a 2 timers varighed.
Hør nærmere og kontakt Sorø Sundhedscenter på telefon 57 87 71 62 eller 57 87 71 40

Relevant information

http://www.soroe.dk/


Pressekontakt


Firma

Sorø Kommune
Rådhusvej 8
4180 Sorø, Danmark

  57 87 60 00

http://www.soroe.dk/

Modtag nyheder fra Sorø Kommune på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater